Dem, som har fulgt med i TV2's madprogram "Cecilie & madklubben", der er blevet vist hver tirsdag i bedste sendetid, har nok også stiftet bekendtskab med Thomas Pasfall. Den fynske gourmetkok åbnede d. 21. maj sin nye restaurant "Pasfall" i hjertet af Odense, og for nyligt havde jeg glæden af at spise der. Som nogen måske allerede ved, så har Thomas Pasfall en forkærlighed til foreningen mellem det franske og det danske køkken. Det kunne man tydeligt mærke på aftenens menu. Vi startede aftenen med et glas champagne og en lækker knasende appetizer. [caption id="attachment_22389" align="aligncenter" width="695"] Knasende sager med verdens mindste klat rygeostcreme...[/caption]

Vores appetizer bestod af store sprøde stykker flæskesvær, en kartoffel/svampekrokette og sprøde boghvedechips og dertil en lille klat rygeostcreme. Superlækkert at starte med, men jeg må indrømme, at jeg nemt kunne have brugt mere rygeost på tallerkenen.

Efter en gang knas og boblevand var det tid til at komme i gang med de 4 retter, som vi skulle igennem. Vi startede med en lille forret med asparges. Helt præcist marinerede hvide asparges med stenbiderrogn, sennepsmayo og lidt frisésalat. En dejlig frisk ret, som passede mig ganske udmærket, og da jeg ikke er ret meget til ting fra vandet, så fik jeg en ekstra asparges i stedet for rogn.

Næste ret var helleflynder med vild brøndkarse & smørpisket sky. Igen havde jeg været besværlig og min fisk blev tryllet om til foie gras - ik' så ringe endda!

[caption id="attachment_22392" align="aligncenter" width="695"] Foie gras a la Pasfall...[/caption] Begge retter gik rent ind, og særligt kombinationen af æbler, estragon og så sådan nogle små knasende "kyskager" var virkelig overraskende god. Jeg hørte også rosende ord fra min medspiser, som nød fisken stegt i maltbrød. Efter de to forretter var det tid til  hovedretten. Hovedretten bestod af små stykker råbuk med grønne asparges, nye kartofler og morkelsauce, og som en lille overraskelse var der skjult en form for brisselterrine under alle herlighederne. [caption id="attachment_22390" align="aligncenter" width="695"] Fynsk råbuk[/caption] Hovedretten var lækker, men de nye kartoflerne var egentlig ikke nødvendige. De bidrog ikke rigtig med noget specielt, og jeg fandt dem en kende undersaltede. Det ødelagde dog ikke min samlede smagsoplevelse af hovedretten - og vinen vi fik, passede rigtigt godt til. Desserten blev rabarber med rabarber og så lidt mere rabarber. Så hvis man ikke bryder sig om rabarber, så var man nok stået af. Retten var rabarbertrifli, som man vist roligt kan sige, ikke var en normal trifli. Der var både rabarberis, skum, granitè, kompot og syltede rabarber. Dertil var der små knasende stykker af karamelliseret nød (jeg kan ikke huske hvilken, men det smagte godt). [caption id="attachment_22388" align="aligncenter" width="695"] Rabarbertrifli[/caption]

En ting, der virkeligt stod ud var faktisk dessertvinen! Jeg kan sjældent lide dessertvin, så at servere en med betegnelsen "Ægte råddenskab" tilskyndte mig ikke til at smage på den. Men den var tilpas sød og fungerede godt som netop en dessertvin - endnu et plus i bogen der. Alle vine, som blev serveret, var nogle, som personalet havde valgt (alle franske vine), og der var bestemt ikke nogen, som smagte væmmeligt. Der var tydeligvis tænkt godt over, hvilke vine der skulle serveres til hvilke retter.

Konklusion

Alt i alt havde vi en rigtig god aften på Pasfall. Betjeningen var afslappet og venlig, og maden var velsmagende og godt gennemtænkt. Desuden virker akustikken rigtig god i restauranten, og dette er med til, at man næsten ikke kan høre bordene ved siden af. Det bidrager også til hyggen, at man kan sidde og holde øje med kokkene ude i køkkenet. Køkkenet er nemlig lavet i åben sammenhæng med restauranten kun adskilt af en lang bardisk. Priserne er bestemt heller ikke skræmmende, når man ser på produktet, som bliver serveret. Pasfall er bestemt et sted, jeg vil anbefale - og gerne besøge igen.

Hvor spiser du i Odense?!

Noma, Geranium og senest Kadeau, restauranter der alle har gjort en ære ud af at praktisere nynordisk gastronomi. De sidste 10 år har Noma under ledelse af René Redzepi og Claus Meyer gjort deres til at introducere danskerne for ”nye” råvarer på tallerkenen. Heriblandt skovsyre, havesyre og skovmærke, desuden alskens ting fra jord og hav, som vi helt havde glemt eksisterede i og omkring vores lille land. Forfatterne Edith Agerbo & Dorte K. Rhode Nissen, prøver i denne bog at trække det hele lidt ned på jorden igen. Således er det nu læserens opgave at gå på tur i det fri og selv finde mange af de krydderurter og råvarer der gør det nye nordiske køkken unikt. [caption id="" align="aligncenter" width="550"] Almindeligt hindbær - Hindbærroulade...[/caption] Desuden har de allieret sig med Lisbeth Ankersen der via sit arbejde er blevet bogens ”smager”, og er den som skal være med til at finde forbindelsen fra jord til bord.

Førstehåndsindtryk

Spis vilde planter er en fin lille bog, designet til at alle kan gå ud i naturen og finde vilde planter, eller i hvert fald gøre et forsøg. Bogen har en størrelse der gør, at den er nem at tage med ud på skovtur, og dens opbygning gør, at man med lidt tålmodighed, kan finde mange af planterne der er beskrevet. Som titlen angiver er der tale om, at vi skal spise vilde planter, men smager de godt? Og hvilke velsmagende opskrifter findes der egentlig? [caption id="" align="aligncenter" width="550"] Havtornshots...[/caption]

Struktur

Bogen er ganske fint bygget op. Indledningsvis er der en kort beskrivelse af planters generelle opbygning, samt regler for indsamling. Forfatterne lægger vægt på at vi skal respektere den natur vi færdes i og dermed også ”høste bæredygtigt”. Herefter følger der tre årstider, forår, sommer og efterår, idet der ikke samles om vinteren. Bogen beskriver i disse tre afsnit, 52 arter af spiselige vilde planter, med tilhørende opskrift til hver enkelt. [caption id="" align="aligncenter" width="550"] Kvellertærte...[/caption]

Billeder og tegninger

Der er fine billeder og tegninger til hver af de 52 planter der beskrives i bogen. Alle er varierede og det er til at se, hvad der foregår. Dog synes jeg sjældent, at det var den anrettede mad der var det mest inspirerende, men i høj grad mere de tegnede illustrationer, der gjorde det nemmere at se hvilken plante der her var tale om. [caption id="" align="aligncenter" width="550"] Kornotto tilsmagt med vandmynte[/caption]

 Opskrifter

Hvilke opskrifter kan man så få ud af vilde planter? Bogen dækker som sagt over 52 opskrifter, her i blandt "brændellebrød", kvellertærte, grønne frikadeller og "havtornshots". Ikke just de mest maskuline anretninger, men så igen, vi har at gøre med en plantebog. Problemet er bare lidt at det hele virker noget kedeligt. Et eksempel er ”opskriften” med det nordiske hvidløg, bedre kendt som ramsløget. Her laves der en cremesuppe på pastinak og porre, og det eneste ramsløget egentlig er der for, er for at blive drysset over til sidst. Dette gør sig gældende ved mange af opskrifterne, hvor urter og planter som er indsamlet over lange timer, blot bliver statister, i hvad der ellers sikkert kunne være blevet rigtig godt. Jeg ved skam heller ikke hvordan vand-mynte skal bruges, men når det så bare lægges som pynt på en salat tænker man altså lidt… - hmpf! [caption id="" align="aligncenter" width="550"] Rødtunge med laksefyld og sødskærm[/caption]

Dommen

Jeg bliver nok aldrig den store botaniker, men det er heller ikke det "Spis Vilde Planter" indbyder til. Det er en fin lille bog som alle kan gå til og som er et godt opslagsværk hvis man skal på udkig i skoven en dag. Det er tydeligt at forfatterne ved rigtig meget om planter/natur og har respekt for disse. Dog er det noget ærgerligt at den ”smager” de har haft på sidelinjen ikke har bidraget med mere, idet jeg tror der ville kunne have kommer mange flere lækre retter ud af det. Men igen bogens formål er heller ikke til at man skal lege René Redzepi derhjemme og være den store flottenheimer, men derimod bare give det hele en chance og selv gå på opdagelse. For et eller andet sted er det stadigt lidt blæret at sige, at man har lavet en syresalat. Men en tro Gastromand kogebog bliver det dog aldrig.   Forfatter Edith Agerbo & Dorte K. Rhode Nissen Fotos og illustrationer: Søren Fiskaali Gammelmark & Bente Eriksen Vejl. pris 149,95 kr. Sideantal: 128 Forlag: Gyldendal 

For nylig havde jeg fornøjelsen af at besøge Sortebro Kro i Odense. Jeg har været der før, men jeg blev (nemt) lokket tilbage af deres nye januarmenu. Menuen bød på 9 større og mindre retter. Sortebro Kro ligger lige ved siden af Den Fynske landsby, lidt uden for Odense centrum. Det gamle krohus er helt tilbage fra 1805. Alt er skævt, og gammeldags, men stadig velholdt. Læs også: Restaurant Pasfall - fransk fynbogourmet Første ret, vi fik serveret, var en lille bitte løgtærte, som var lige til at spise med fingrene. Rigtig sprød, men den forsvandt hurtigt. [caption id="attachment_26129" align="alignnone" width="670"] Lille løgtærte med reven parmesan.[/caption] Heldigvis blev den fulgt op af en ny snack i form af smørristet rugbrød med skinke og en slags rygeostcreme. Det var også en rigtig god "hapser". Næste ret, vi skulle igennem, var også en mindre ret. Sprængt skank med æbler og selleri og masser af karse. Retten var utrolig velsmagende, og man fik lyst til mere. Desværre slap portionen hurtigt op. [caption id="attachment_26130" align="alignnone" width="670"] Terrin af sprængt skank[/caption] Den næste ret var kammusling, og da jeg ikke er fan af fisk og skaldyr, skulle jeg naturligvis være besværlig og spørge efter nogen andet. Heldigvis var kokkene i køkkenet skarpe og havde åbenbart lidt foie gras. Det fik de i hvert fald fundet frem, stegt og lagt delikat på en tallerken sammen med karamelliserede valnødder, rød syre, svesker og syltede kirsebær. [caption id="attachment_26131" align="alignnone" width="670"] Kammusling[/caption] Retten med kammusling var rigtig, rigtig god ifølge min kæreste, så den er bestemt godkendt. Udover kammuslingen bestod retten af letsyltede agurkestykker, røgede hasselnødder, ærter, dildolie og peberrodscreme. Min ret med foie gras var, omend en smule sød, også lækker. Retten er ikke på menukortet, så jeg kan ikke sige, om det er en tidligere klassiker, eller om det var dagens chance. [caption id="attachment_26132" align="alignnone" width="670"] foie gras[/caption] Efter forretterne var det tid til hovedretten, men inden fik vi lige en lille ganerenser i form af hyldeblomstgele med stikkelsbær og citrongræsskum. Friskt og tilpas til lige at få ganen klar til næste ret. Hovedretten var oksemørbrad. Kødet var rigtig godt marmoreret og mørt. Desuden var der også en tilpas mængde kød. Ikke for meget (da man jo alligevel fik en del andet serveret), og ikke for lidt. [caption id="attachment_26133" align="alignnone" width="670"] Oksemørbrad[/caption] Til kødet var der også bagte løg, solbær og små rødbeder. Hertil blev der ved siden af serveret en lille skål kartoffelmos samt en portvinssovs. En lækker og velsmagende ret - man går aldrig galt i byen med et godt stykke kød. Efter hovedretten blev det tid til dessert. Vi skulle igennem to af slagsen, og det var ikke så ringe endda. [caption id="attachment_26134" align="alignnone" width="670"] Mandarin, honningkagecrumble, snemandler, marengs.[/caption] Første dessert (den lille, ifølge tjeneren) var mandarinsorbet, honningkagecrumble, snemandler og brændt marengs. En vanvittig lækker dessert, som man med fornøjelse kastede i sig. Mandarinsorbeten var tilpas frisk til at give modspil til den søde marengs og mandlerne. [caption id="attachment_26135" align="alignnone" width="670"] Pære, vanilje, kokosflager[/caption] Den anden dessert var pocheret pære, kanelcrumble, kokosflager (eller nøddeflager) med vaniljeparfait og citrussyrnet chokoladesovs. Også denne dessert smagte godt, men jeg var glad for, at den ikke var større, da vi var ved at nå bristepunktet mht. vores mavesække! Vi fik ellers en lille pause mellem de to desserter, da et selskab i et tilstødende lokale havde fornøjelsen af en Elvis-efterligner! Aller sidst sluttede vi af med kaffe og fire små petitfour til kaffen, heriblandt en minimacaron med hvid chokolade og citron.  Hele herligheden for 9 retter uden drikkevarer kostede 595,- pr. person.

Konklusion:

Besøget på Sortebro Kro skuffede ikke. Vi blev revet igennem masser af smagsnuancer og veltilberedte retter. Desuden blev vin til retterne også passet godt ind. Jeg fik bl.a. en rigtig lækker riesling, som jeg kun kan anbefale. Udover det sørgede tjeneren for en superlækker kold rødvin til pæredesserten - som lovet passede den perfekt hertil. Betjening og servering hang rigtig fint sammen med niveauet på maden. Sortebro Kro ligger i den dyrere ende af skalaen, men man betaler bestemt ikke overpris, når maden og betjening er i så høj en kaliber. Jeg har kun ros til overs for Sortebro Kros januarmenu, så book et bord og få en hyggelig aften. Hvor spiser du i Odense?

Den danske Spiseguide har netop kåret de bedste restauranter i Danmark og i den forbindelse løb den Odenseanske restaurant No. 61 med titlen som årest Bistro/Brasserie 2014. En fin titel som forhåbentlig giver lidt tiltrængt fokus på den Fynske og Odenseanske restaurantscene. Jeg har ikke besøgt de andre nominerede, så om No. 61 har fortjent sejren over de andre, skal jeg lade være usagt. Jeg har dog kun haft gode oplevelser med stedet, og vores besøg på restauranten i går forsikrer mig om, at nomineringen (og sejren) ikke var uden grund. Jeg tog en hurtig beslutning efter kåringen og tænkte, at det var en oplagt lejlighed til, at min kæreste og jeg kunne komme ud og få lidt godt at spise. Det er efterhånden en del år siden, at Martin Pilsmark åbnede Restaurant No. 61 (og senere tilhørende vinbar), og No. 61 må siges at være godt og grundigt etableret. Det er svært at forestille sig, at der både har ligget pizzeria og frisør i samme lokaler.  

Tillykke med titlen som Årest Bistro/Brasserie 2014. Lad os nu håbe resten af Odense følger trop!

  Restauranten findes på Kongensgade 61 i Odense - heraf navnet. Store vinduer ud mod gaden bringer efterårsstemning indenfor, uden at man som gæst føler sig begloet af forbigående. Stemningen er rolig, intim og hyggelig, og lyden fra køkkenet fylder lokalet uden at være generende. Stilen er fransk, og det ses tydeligt på menukortet. Man kan stort set tilkøbe foie gras til samtlige retter - dessert undtaget. Konceptet er til at forstå. Du kan vælge mellem 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter. Der er ingen tvang til 3 retter, men til 325 kr. er det kun sulten, som bør være en faktor. Det er også muligt at bestille enkelte a la carte retter; tornedos, entrecôte eller foie gras terrine. No. 61 har en masse gode vine på kortet, hvorfra det er muligt at bestille enten en flaske eller få serveret pr. glas. Min anbefaling er at lade personalet vælge vinen til retterne - de har ret godt styr på det.   [caption id="attachment_30067" align="alignnone" width="720"] Boller i selleri, æble, saltede mandler og trøffel.[/caption]   Vi lagde ud med hver vores forret. Jeg fik boller i selleri, og det var cremet og lækkert og med en god crunsh fra mandlerne. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere trøffel, men det er jo ofte en smagssag - jeg er ret vild med trøffel. Min kæreste fik den anden forret, som var på kortet. Det var laksetatar med syltede tyttebær, skiver af Clara Friis pære, grønkål, nødder og mormordressing. Ifølge kæresten var der ikke en finger at sætte på den ret.   [caption id="attachment_30068" align="alignnone" width="720"] Laks, grønkål og mormordressing[/caption]   Til hovedret valgte vi begge den samme ret. Vi fik unghane med rød grønkål, svampe og morkelsauce. Hertil fik vi en lille kasserolle med kartofler. Jeg synes egentlig, at det ikke var nødvendigt med kartofler til, da portionerne var ganske generøse. Omvendt er det fint nok til de ekstra sultne gæster - det smagte også godt.   [caption id="attachment_30069" align="alignnone" width="720"] Unghave, svampe, kål og morkelsauce[/caption]   Hovedretten var godt sammensat, omend vi begge synes, at den lige manglede et ekstra skud salt. Heldigvis stod der salt på bordet, så det kunne hurtigt ordnes. Kålen gav sammen med bøgehattene og morkelsaucen en rig, skovbundsagtig dybde, som klædte den saftige hane. Det gav dog også en lidt fad smag, som krævede salt til at opløfte de forskellige nuancer.   [caption id="attachment_30070" align="alignnone" width="720"] Klassisk Crème brûlée[/caption]   Til dessert valgte vi også hver sin. Min kæreste fik klassik crème brûlée. Jeg fik en citronfromage og vaniljeis. Crème brûléen var som den nu en gang skal være.   [caption id="attachment_30071" align="alignnone" width="720"] Citronfromage, vaniljeis og pund-til-pund kage[/caption]   Citronfromagen var luftig og let og passede rigtig godt til isen. Den var syrlig uden at være bitter, og den var en god afslutning på måltidet. Den var nok min favoritret ud af de tre retter, jeg fik serveret, og det er jo altid godt at slutte på toppen. Man forstår egentlig godt, hvorfor No. 61 har et godt rygte i Odense. Betjeningen er god og høflig, uden at være alt for højtidelig. Maden er velsmagende og ligetil. På vinfronten bliver man heller ikke skuffet. Restauranten tilpasser vinene rigtigt fint i forhold til retterne. Uden at have prøvet hele arsenalet tør jeg godt spå, at man ikke finder et eneste dårligt glas vin hos No. 61. Tillykke med titlen som Årest Bistro/Brasserie 2014. Lad os nu håbe resten af Odense følger trop!

Julen nærmer sig og det betyder, at det vælter ind med kogebøger. Den første af Thomas Alcayaga, som har udgivet sin første og sikkert ikke sidste bog. Den anden er en ny udgivelse fra Timm Vladimir, som pt. fører sig frem på tv-skærmen som vært i Den storebagedyst.  [caption id="attachment_35411" align="alignright" width="700"] Timm Vladimir i egen høje person - Små Retter - Stor Smag - vi er meget enige![/caption]

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg elsker simpelthen at få en ny kogebog ind ad døren, det er som om, at min iver og lyst til at lave mad lige fordobles, og her skal det så indskydes, at den normalt er temmelig høj! Denne kogebog er ingen undtagelse. Den er lidt mindre i formatet end "standard", forsiden prydes af en flot Timm Vladimir som står med sit kokkestykke og ser meget tilfreds ud. Jeg hæfter mig ved, at der på første og sidste side er nogle tegninger af fisk, kirsebær, lime og en kaktus, som ligner noget frihåndstegning, det får mig til at tænke på om det er forfatteren selv der står bag dem. Eller måske hans søn...? Nå, lad os kigge på opskrifterne. Læs også: Weekendtesten - Timm Vladimirs køkken [caption id="attachment_35412" align="alignright" width="700"] Sådan ser første og sidste side ud - synes det er muntert![/caption]

Opbygning og struktur

Opskrifterne er inddelt i "Grønt", "Fisk og Skaldyr", "Kød", Tilbehør", "Sødt" og "Drikke", så lige umiddelbart tænker jeg: Tja, det var jo ikke specielt originalt... Men det er også kun indtil du dykker ned i opskrifterne og ser titlerne - så skal jeg love for, at vi kommer vidt omkring. "Muslinger med kirsebærvin fra Frederiksdal", "Salte Æbleskiver", "Grillet fisk fra Vestafrika" og "Michelada" - Ølcocktail" er blot nogle af opskrifterne. Ellers følger strukturen hvad vi kan kalde en forholdsvis traditionel opbygning. For mig er det faktisk blevet sådan, at opbygning er lettere underordnet, jeg slår op i bogen og bladrer lidt rundt og tænker egentlig ikke over, om jeg er under "Grønt" eller "Sødt". [caption id="attachment_35413" align="alignright" width="700"] Muslinger i Frederiksdals hellige kirsebærvin![/caption]   [caption id="attachment_35410" align="alignright" width="700"] Michelada - en ølcocktail som vi egentlig har sukket efter på Gastromand...[/caption] Jeg snublede over en enkelt torn i øjet. Nogle steder nævnes ingredienser som fx "Dukkah" - sikkert er noget sydlandsk krydderi, men hånden på hjertet vidste jeg faktisk ikke, hvad det var. En kort beskrivelse kunne have været fint. Det ses som eksempel i titlerne, som er oversat, fx "Köfta" - Mellemøstlig Farsbrød. [caption id="attachment_35416" align="alignright" width="700"] Mellemøstligt Farsbrød! Köfta...[/caption]

Billeder

Det er meget sjældent at man idag ser kogebøger, hvor billederne ikke er i top, igen er denne ingen undtagelse. Det ser godt ud, skarpe billeder, gode nuancer og masser af variation. Jeg bed mærke i, at de fleste af retterne til "Fisk og Skaldyr" er noget lysere både med baggrund og service der er brugt, senere går vi over i mere mørke baggrunde, hvor vi så i "Drikke" er i de helt mørke og maskuline baggrunde. Om det er ment som en rød tråd ved jeg ikke, men du får følelsen af, at blive "båret" igennem bogen. Billeder er skudt af the one and only Colombus Leth. [caption id="attachment_35415" align="alignright" width="700"] Ål i Picada...[/caption] [caption id="attachment_35414" align="alignright" width="700"] Vitello Trotta - helt nyt for mig![/caption]   [caption id="attachment_35409" align="alignright" width="700"] Pickleback - et skud whiskey og et skud agurkesyltelage! Sådan![/caption] Efter hvert kapitel er der et "helikopter-skud" af et stort træbord, hvor enten retterne fra kapitlet er ved at blive fortærret eller også står resterne tilbage. Jeg hæfter mig ved, at Timm er at finde ved bordet, men hans højre hånd eller Virksomhedsleder Kenneth Søndergaard er der også (i hvert fald ligner det hans tatoveringer!).  

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager

  Pointen er, at jeg som modtager får følelse af, at de virkelig har hygget omkring skabelsen af denne bog - venner og bekendte dropper lige forbi og jammer lidt. Præcis som da vi lavede vores kogebog - og sådan skal det være! [caption id="attachment_35408" align="alignright" width="700"] Hyggeligt ser det ud! Og sådan skal det være![/caption]

Dommen

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager - et fremragende stykke arbejde. Opskrifterne er nyskabende, kreative og til tider næsten provokerende fx hans Muslinger med Kirsebærvin, Vitello Trotta og Ål i Picada - det er bare pissefedt og skriger på at blive lavet - nu - omgående - sæt i gang! Billederne behøver jeg næsten ikke rose mere - Timms kreativitet og Leths føring af et kamera fungerer bare. Denne her kogebog er til dig, som gerne vil udforske og have mere end "almindelig hverdagsmad" og ja jeg ved godt udtryk er lidt udvisket efterhånden, men I hvad jeg mener! vi kvitterer med næsten pladen fuld. Skulle vi have været helt op at ringe, skulle der nok have været lidt mere swung over format, forside og det generelle grafiske setup i bogen. [rating stars="5" product="Timm Vladimir - Små retter stor smag"] Fakta: Forfatter: Timm Vladimir Fotograf: Colombus Leth Vejl. pris: 249,- Sideantal: 188 Forlag: Lindhardt og Ringhof Se mere på Lindhardt og Ringhof

Det er koldt og kedeligt udenfor, bladene falder af træerne og det blæser. Hvilken bedre anledning til at varme sig på et glas rom?! Sidste år fik jeg fingrene i en thailandsk rom, som hedder Phraya. Ifølge min hurtige research på nettet, så er Phraya en flod i Thailand, så mon ikke flasken er opkaldt derefter. Det er altid lidt spændende, når man prøver noget spiritus fra lidt utraditionelle steder i verden. Det meste rom jeg drikker kommer fra Caribien og Mellemamerika/Sydamerika. Læs også: Weekendtesten: Ron Esclavo, en slaverom? [caption id="attachment_30949" align="alignnone" width="620"] Der er kælet for designet.[/caption] Ifølge producenten, så er Phraya inspireret af de fire elementer - ild, vand, jord og luft. Selve rommen er 7-12 år gammel, og har ligget på egetræsfade før tapning. Phraya kan både drikkes rent, men også i cocktails. [caption id="attachment_30951" align="alignnone" width="720"] Pæn gylden farve.[/caption] Flasken er flot dekoreret med guldfarvet metal på den ene side. Jeg synes den har en god wow-effekt. Selve farven på rommen i flasken passer også flot til guldfarven, og i det hele taget, så pynter den bare i spritskabet.

Duften i glasset

Phraya er let sprittet, men ikke særlig skarp. Desuden er den meget vaniljepræget, et strejf af honning og svagt røget. Læs også: Weekendtest: Kraken Black Spiced Rum

Smagen

Smagen er blød og igen er vaniljen meget fremtrædende. Der er en let krydret sødme, men ikke dominerende på nogen måde. Det hele afsluttes med en meget gennemtrængende citrussmag, nærmest grapeagtigt. [caption id="attachment_30952" align="alignnone" width="720"] Thai-rom, kom nærmere.. :-)[/caption]

Dommen

Phraya er en positiv overraskelse. Thailand kan godt lave en god rom. Prisen var omkring 275 kr. i Thailand, så med det i tankerne, så er det et rigtig fint køb. Jeg kan dog ikke give den topkarakter, da der findes rigtig meget god og bedre rom, men det betyder ikke at den ikke fortjener en plads i et barskab. Jeg synes den har nogen rigtig fine noter, og kan bestemt lide smagen. Jeg kan sagtens anbefale Phraya, hvis du søger noget anderledes, som ikke nødvendigvis lige findes overalt. Jeg aner ikke om den kan købes i Danmark, eller syd for grænsen, men hvis du kender til en forhandler, så smid en kommentar nedenunder.   

De første 3:40 har vi set før. Men det er også det eneste negative der at sige om 3. og sidste afsnit af Stjernekokke på DR2!   Vi starter, hvor 2. afsnit sluttede - hos Wassim Hallal. Glædeligt er det, at høre Wassim understrege, at han ikke stopper ved 1 stjerne. Nordmændene er bare bitre over ikke at have fået nogle nye byer med i den nordiske Michelin Guide. Og turen til Taubenkobel uden for Wien, der mistede sine 2 stjerne som følge af at Michelin nu kun dækker Wien og Salzburg, giver et godt indtryk af, hvad det er for følelser, der er på spil - uden at det dog bliver rigtig konkret i form af antal gæster eller omsætning. Og konkret bliver det aldrig rigtigt og hvis man som jeg, havde forventet historier om kokke knækket af stress eller restauranter der har måtte lukke som følge af manglende overskud, går man forgæves i Stjernekokke - bagsiden af medaljen.  

Its a big scam! - Kalle Bergman, Honest Cooking

  Kalle Bergman, grundlægger af Honest Cooking, når til gengæld ind til kernen af Michelin Guiden, når han på den ene side siger Its the gold standard of guides, men samtidig også udtrykker Its a big scam! Se også: Et Gastronomiske Roadtrip - en WEB-TV serie i 6 afsnit Besøget på Eleven Madison Park er interessant, da det giver et indblik i de tanker der ligger bag en 3-stjernet restaurant, men det virker malplaceret i et afsnit om bagsiden af medaljen. Det samme kan siges om delen med Ronny Emborg på 2-stjernede Atera, der jo også er en succeshistorie. Det hele er dog tilgivet, når vi ser Emborg anrette sin rå kammusling - det er ren madporno!   [caption id="attachment_35547" align="aligncenter" width="958"] Ronny Emborgs rå kammusling[/caption]   Stjernekokke slutter i øvrigt hvor vi startede: Med historien om NOMA og nyheden om at NOMA lukker - og åbner igen i nye lokaler i 2017.   [caption id="attachment_35546" align="aligncenter" width="953"] NOMA anno 2017?[/caption]  

Dommen

Spændingsmæssigt når Stjernekokke aldrig helt samme høje niveau som Rasmus Dinesens dokumentar om Rasmus Kofoed. Og selvom titlen på 3. og sidste afsnit er misvisende, er afsnittet langt bedre end andet og nedlukningen er en lille genialitet. Derfor må naturligvis ud i at bruge hele Gastromand-skalaen og tildele karakteren 6/6 - tak for turen. Lad os få noget mere af den slags tv, tak! [rating stars="6" product="Stjernekokke - Smagen af Michelinstjernerne"] Produceret af Globus Film til DR2 v. Mette Hoffmann Meyer Instruktør: Rasmus Dinesen Producer: Jesper Jarl Becker Culinary Producer: Kristian Brask Thomsen, Bon Vivant Communications  Executive producer: Carsten Holst Har du set Stjernekokke? Og hvad er din dom?!

Jagten på Danmarks Bedste Festivalsnack har ramt Copenhell, og af mangel på bedre erstatning, har vi igen sendt vores rapkæftede heavy metal ven fra johanjohansen.dk på jagt blandt nitter og denimveste: Nu siger vi ikke, de faste drenge på redaktionen er nogle kyllinger – vi nøjes med at konstatere, at de tilsyneladende endnu ikke har erhvervet hverken modet eller de sorte t-shirts, som er nødvendige for at mænge sig blandt horderne til nordens mest hårdtslående musikfestival: Copenhell! Nuvel, det betyder jo så heldigvis at jeg – som den rockglade og mentalt langhårede dreng jeg er – for andet år i træk har haft mulighed for trække i den sorte uniform og slå mine folder på Refshaleøen, da Danmarks (måske) bedste festival skulle have besøg af en gastronomisk korrespondent fra Danmarks førende madblog.   https://www.instagram.com/p/BV2HaBhBZYY/   Sidste år kiggede vi jo som bekendt på Danmarks Bedste Festivalburger. En ganske hyggelig men så afgjort også forudsigelig leg, så I år skulle der ske noget nyt. I år skulle der kigges på Danmarks bedste festivalsnack, kort og godt defineret som en servering til 50 kroner eller derunder. Og her har de andre kære Gastromænd formentligt forsøgt at give sig selv lidt af en naturlig fordel i kampen. Hipsterfestivaller som Heartland, Northside og til dels også Tinderbox rimer bare lidt mere naturligt på gourmetsnacks med kælen for detaljer. Fra deres side har vi da også allerede set både østers og minimum fire nyfortolkninger af gourmettoast, og mon ikke også niveauet bliver forudsigeligt højt på de klassiske mastodonter som Roskilde og Smukfest? Det sidste har vi til gode at se, her er turen kommet til klassens frække dreng, Copenhell! Kan vi sortklædte får mon følge med de store og fine?  

Findes Danmarks bedste Festivalsnack på Copenhell?

Når snakken kredser om Copenhells charmerende mix af rå industri, sved, denim og tonstunge basgange henlagt til slidte områder yderst på Amager, så falder de flestes tanker nok mere naturligt på ulødige indslag som grillpølser, bacon og fadbamser end på højere gastronomi. Fair? Nej! Forståeligt? Som sådan! Den stereotypiske opfattelse af en metalhead er vel for pokker en langhåret ung mand med større hang til flæskesvær, øl og bøllerock end til gastronomi og kvalitetssnacks. Den opfattelse vil man fra metalfællesskabet og Copenhells side gerne lave om på, og man diskede derfor i år op med festivalens til dato største, bredeste og mest ambitiøse madprogram. Så ambitiøst, faktisk, at det først var færdig og klar til granskning få dage før festivalstart. Så lad mig dog, kære læser, se om jeg med mit bizarre mix af en tyve år lang forelskelse i heavy metal koblet med en brændende passion for gastronomi på højeste hobbyplan kan præstere en form for forsvarskvad for den sorte komet på den danske festivalhimmel. For jo, metal, mad og mudrede festivalpladser kan forenes i smuk harmoni, og metalheads vil mere på madfronten end tørre bacon-cheeseburgere og dødssyg rullekebab. Det var i hvert fald min klokkeklare indstilling da jeg, flankeret af fem ligesindede sortklædte mænd i alderen 36-53 år med høje tindinger og dunk af varierende størrelse fik den i bund og grund vanvittige idé at tjekke ind til fire døgn i larmen og sølet på Copenhell Camping og endnu en weekend i Helvedes Forgård. Og hvordan klarede festivalernes grimme ælling sig så? Kan man finde solide snacks på Copenhell til en flad halvtredser eller derunder? Jo, lad os se!

  Egyptian Plague Milkshake - Hansen Is Nu var det ikke fordi man sådan for alvor blev solskoldet på årets udgave af Copenhell, men efter at have deltaget i den traditionelle væltning af hegnet og en sand glædesdans over at et års venten var forbi, kan man jo godt blive lidt tørstig og varm. Vi lagde derfor hårdt ud Copenhell nyklassiker – Egyptian Plague! En lækker og cremet milkshake fra Hansen is – fuldfed og lige efter bogen – i denne version dog frisket op med hyldeblomstsorbet, et skud lakrids og et rundhåndet drys blendede græshopper. Man kan måske argumentere for at græshopperne ikke som sådan bidrager til det samlede indtryk med meget andet end lidt salt og tekstur – onde tunger ville endda kalde det et gimmick. Men at putte insekter i en snack – se DET er både rock n roll, nytænkende og bæredygtigt – og det må man på en eller anden måde tage hatten af for.   https://www.instagram.com/p/BVo9d8-AMiu/ [rating stars="3"]   Nachos Else Matters - Tulip En af grundpillerne i Copenhells snackfront er den ukomplicerede mandesnack! Ting der bare virker uden at blive for skide nytænkende eller overpyntet. Hos Tulips imponerende bacon-bod (ja, de findes!) havde man for eksempel valgt at kombinere to simple ting ingen kan klage over: bacon og nachos! Det er ikke højere gastronomi, og det prøver det heller ikke at være. Det er Tulips klassiske bacon samt ost og salsa fra dåse garneret med et navn fra onkelhumor-skuffen. Det smagte forudsigeligt på godt og ondt, og kunne som sådan have være både bedre eller langt værre. Alligevel var der en art pervers nydelse ved at svælge i en absolut syndflod af animalsk fedt skyllet ned med en ”Blå Cola” fra Royal mens ørerne blødte til tonerne af hvad der mest lignede julemandens onde storebror, der på under 3 minutter opremsede Josef Mengeles samlede forbrydelser mod menneskeheden ved vel over 90 decibel fra kanten af hovedscenen (Slayer, red.). Selvom man kalder sig Gastromand og sværger til anbefalinger fra franske dækguides, kan man vel godt have guilty pleasures, og vi er derfor trods alt højt oppe at ringe over dette egentligt ikke synderligt komplicerede mesterværk.   https://www.instagram.com/p/BVqBsLRAIT_/ [rating stars="5"]   Beelzebub’s Horn – Reign in Bacon Jeg ved ikke helt hvad det er med food trucks lige omkring indgangen til Copenhells festtelt Biergarten. Måske står stjernerne blot heldigt her, men når det kommer til Gastromands sommerjagter har det været en satansbenådet lokation. Her fandt vi sidste års suveræne vinder af Copenhell-heatet i vores burgerjagt, og præcis et år efter tabte vi igen kæben på samme spot. Jeg spadserede op til boden ”Reign in Bacon” og bestilte deres såkaldte Beelzebub’s Horn uden helt at vide hvad pokker, jeg rodede mig ud i. ”Bacon,” tænkte jeg, ”hvad er det værste, der kan ske?” Det rygende varme produkt, jeg stod med i hånden ca. et minut senere lignede mest baconverdenens svar på et pølsehorn. Et sprødstegt horn af bacon, der ved første bid viste sig at indeholde en smørstegt croissant, der igen som en uhellig russisk babushka dukke åbnede sig til et tyktflydende indre af smeltet ost og skinke. Ost, smør og bacon. Tårerne vædede et kort øjeblik mine kinder mens et ganske sagte ”min sjæl, hvad vil du mere?” undslap mine læber. Ham Beelzebub var vist ikke nogen skide sympatisk fyr, men hans horn er enhver flæsketars våde drøm! Vi bøjer os og smider for andet år i træk topkarakter efter en af Biergartens skjulte perler!   https://www.instagram.com/p/BVrh-vSgxF6/ [rating stars="6"]   Fried Finger Death Punch - Tulip Kan man egentligt få for meget bacon? Vi tænkte nej og forsøgte os med et såkaldt bacon-hattrick på årets festival. Igen var vi forbi Tulips baconhimmel og snuse (med fingrene) til Fried Finger Death Punch, eller på jævnt dansk: fritter med baconmayo. Fritter med mayo kan være hit and miss, og når man som her brugte et (dog velfriteret) standardprodukt og glemte salten, så er det op ad bakke. Vi fik på venlig forespørgsel et rundhåndet drys salt eftersendt, og så spillede det hele pludseligt lidt bedre. Vi endte lige omkring middel for en velsmagende hverken kedelig eller synderligt opløftende oplevelse. Efter lidt vaklen på pointskalaen kvitterer vi med en ren middelkarakter i anerkendelse af, at man har valgt at kombinere to af vores yndlingsgrundstoffer: mayo og bacon.   https://www.instagram.com/p/BVt84V1A8SS/ [rating stars="3"]     Potato Tornado – Potato Tornado I Gastromands tjeneste må man være klar på at ofre sig. Derfor gør vi også nogle gange her på bloggen ting, vi ikke som sådan kan anbefale – så du, kære læser, slipper. Vi bringer derfor hermed en advarsel: hvis du ser denne vogn på den danske festivalscene, så gå videre. Jeg har absolut intet imod konceptet potato tornado; en spiralskåret, friteret kartoffel serveret på pind som en one-hander, der kan spises uden gaffel, kniv, saks eller andre moderne hjælpemidler. Faktisk er jeg ret vild med konceptet, men det er sådan set fordi de ofte serveres med krydderi eller overhældt med ost, spicy sauce eller andre gode, usunde ting. Det blev disse ikke og der var endda heller ikke salt at spore. Det var tørt, kedeligt, trist og rækker desværre kun lige til en bundplacering på skalaen samt en velmenende opfordring herfra til at spice tingene lidt op.   https://www.instagram.com/p/BVpL3BtAeRB/ [rating stars="1"]   Vegetarwontons – System of a Saigon (LêLê) ”Bar’ fordi man hader alle mennesker, kan man vel godt være glaj’ ve’ dyr?” – lød det på klingende vestjysk i køen til næste bod med henvisning til Copenhells voksende vifte af vegetariske tilbud. Men ser I, sandheden er den, at mange i det ekstreme musikmiljø tilkender sig en vegetarisk eller endda vegansk livsstil, og når man som Copenhell vil favne bredt, skal der naturligvis også være noget til denne gruppe. Vegetarisk festivalmad har historisk set været temmelig kedelig – ofte fordi det netop har været et alternativ til en i forvejen indskrænket menu. Heldigvis blæser forandringens vinde over de danske festivalpladser, og med sig fører de steder som LêLê, som under banneret System of a Saigon serverede en omgang dejligt sprøde wontons fyldt med friskt, sprødt grønt og rigeligt med krydderier fra det Vietnamesiske køkken. Når man tilmed har gjort sit hjemmearbejde og ved, at vores udsendte har et nærmest sygeligt forhold til Sriracha chili sauce , som her faldbydes ad libitum, tæller det næsten som doping i kampen om Danmarks bedste festivalsnack. Med slet skjult overraskelse må vi kaste en flot, høj karakter efter konceptet uden egentligt at føle nogen skam derved!   https://www.instagram.com/p/BVr1d4KA0QO/ [rating stars="4"]   1/4 lb pork shoulder - Warpigs Mikkellers barbeque-eventyr Warpigs skiller virkeligt vandene. De fleste kan blive enige om, at deres priser er ALT for høje, men meningerne om kvaliteten har været så varierende, at de må tænkes at have startet ind til flere slagsmål på morgenværtshusene omkring Kødbyen hvor Warpigs bor til dagligt. Jeg selv må indrømme, at jeg ved tidligere besøg på deres brewpub i Kødbyen har været vanvittigt positiv over kvaliteten. Det har medført en sand regn af beskyldninger om at fra inkompetence til alkoholisme – og netop derfor var jeg spændt på at besøge Warpigs’ BBQ fæstning på Copenhell: Nu skulle tvivlerne sættes til vægs, eller jeg skulle æde mine ord! Nuvel, stik mig en gaffel og noget salt! Desværre skuffede kvaliteten af den beskedne portion pulled pork, som med sin pris på 50 kroner lige netop formåede at slæbe sig med i kategorien snacks. Mørhed og røgsmag var praktisk talt efter bogen, men både krydring og tilsmagning manglede. De medfølgende hush puppies (majskroketter) til en ny 50’er var fint sprøde men igen uden indtryk, selv ikke når de blev parret med den medfølgende pimento cheese dip af ost, mayo og peberfrugt. Skomager bliv ved din læst kommenterede en følger på Instagram, og med de ord får hipsterkrigssvinene fra stenbroen en karakter under middel med på vejen og en knæliggende bøn fra undertegnede om at få gjort noget ved udsvingene i deres kvalitet så hele verden tror mig når jeg siger, at man faktisk kan få endda rigtig god BBQ hos Warpigs.   https://www.instagram.com/p/BVuIhVNg7YN/ [rating stars="2"]   (Chili) Pølse med Brød - Butcher Boy Sausage Butcher Boys har været en klassiker på både Copenhell og andre hårdtslående koncertforetagender de seneste år, og det egentligt med god grund. Moshpittens svar på en stadionplatte er bare et solidt, mættende måltid uden de store dikkedarer. At pølsen var velgrillet med solidt knæk og kunne fås i en svedig og rock ’n’ rollet chili udgave med et frækt lille bid trækker bestemt heller ikke ned. Brødet og det brun-røde dyppelseshav var af den velkendte kvalitet fra barndommens ture til skinkekutteren, og trækker her hverken op eller ned – dog kipper vi med vikingehjelmen for ENDELIG at servere en gedigen portion senf, som er en andengenerationsindvandrer fra Sønderjylland værdig.   https://www.instagram.com/p/BVrkC12A1ao/ [rating stars="3"]   Fucking Duck Fat Fries – Bistronomi French From Hell Duck fat fries er blevet en moderne klassiker på den danske street food scene, og det med god grund. Kartofler kogt i fedt smeltet af ænder er bare bedre end almindelige kartofler! Det giver slet og ret en dybere, mere aromatisk og, well, dyrisk smag. Copenhells andefritter fandt vi ved Bistronomi, som også er repræsenteret på andre festivaler i denne snack-battle, men i dagens anledning havde taget navneforandring til Bistronomi French From Hell. Vi må derfor også antage, at eneste forskel ved Copenhell-versionen af deres eftertragtede andefritter var, at man helt i stedets ånd havde kastet ordet "fuck" hovedkulds ind i produktnavnet. For 40 kroner fik vi en lille, men mættende portion fritter, som nok havde stået lidt længe og godt kunne have været sprødere. Til gengæld genvandt de lidt karakter og udtryk på den udmærkede spicy ketchup og mayo.   https://www.instagram.com/p/BVsLlNqgbPR/ [rating stars="3"]   Stegt flæsk (Refill) – Big Bad Wolf Nu siger jeg noget, som nok kommer til at stemple mig i denne forsamling: Jeg har faktisk aldrig været begejstret for stegt flæsk. Undskyld. Men når man ser Dan Jørgensens nationalret på en festival, så må man jo ofre sig. Når nu stegt flæsk for mange er en tradition på Copenhell - for nogen måske endda weekendens eneste faste føde - måtte vi finde en måde hvorpå vi kunne få denne festivalklassiker med i legen! En portion stegt flæsk med hele udtrækket kostede i år 90 kroner, hvilket faldt mange faste besøgende for brystet. Det var samtidig også væsentligt mere end de 50 kroner, legens regler dikterede, men da vi så at man kunne erhverve sig en refill-tallerken med flæsk for 50 kroner, slog vi alligevel til, og gav den et skud. Flæsken var sprød som Familiefaren i smoking, tydeligvis nystegt og det ensartet og smukt. I modsætning til visse andre udbud på pladsen var den også helt tilpas saltet, og så er der vel ikke mange andre succesparametre for stegt flæsk? Den enlige kartoffel og den skefuld halvbleg sovs uden farvespil, vi fik tilsnusket os fra en medspisers tallerken, var fuldt ud godkendt men kan i sagens natur ikke tælle med her. Vi forholder os her alene til flæsket og lander trods indledende skepsis lige over middel på snackbarometret. Vi har her valgt at medtage et billede af den fulde oplevelse.   https://www.instagram.com/p/BVuUHREA1Kf/ [rating stars="4"]   Scorpions Chili Dog – Video Video Indrømmet, jeg ved ikke hvad et halvtreds år gammelt rockband fra Hannover og en chili dog har til fælles. Jeg havde nok også forventet noget andet end nedenstående, da jeg så navnet chili dog, som jo normalt består af en hotdog toppet med chili con carne. Men lad nu det ligge. Der er forbavsende få slagsmål på Copenhell, og så skal vi da ikke til at slås om definitioner. Hvad der endte med at gemme sig bag navnet Scorpions Chili Dog, var en tydeligt Mexicansk-inspireret sag fra pladsens eneste Nintendo-inspirerede madbod, Video Video. Doggen udviste fint bid i både tarm og chili, og en god røget bund af hvad vi formoder var chipotle – alt sammen toppet med en syrlig/sød dressing på cremefraiche og drysset med søde majs. Helhedsindtrykket var måske lidt rodet og blødt i blødt, hvilket gjorde det svært at afkode de enkelte elementer. Smagsbalancen balancerede dog mesterligt imellem det syrlige, røgede og søde og fejlede ikke en skid i denne Tex-Mex tosses optik.   https://www.instagram.com/p/BVuYT78g70d/ [rating stars="3"]  

Maden og folkefesten på Copenhell generelt

Vi må konstatere, at Copenhell igen i år har fortsat det kvantespring, som startede få år tilbage. Hvad mange havde troet ville peake sidste år med rekordmange tilskuere og giganterne Black Sabbath i front, havde i år vokset sig endnu større og fået endnu mere plads at boltre sig på. Et endnu engang rekordstort besøgstal på 23.000 besøgende med et aldersspænd fra ca. 2 – 82 og en imponerende demografisk fordeling stiller overraskende store krav til variationen i festivalmaden. Her har Copenhell heldigvis gjort deres bedste for at please den voksende mængde af metalheads og almindelige nysgerrige. Man har blandt andet anlagt deciderede vinbarer med et ganske fornuftigt udvalg, man har skruet op for antallet af specialøl, der er tænkt på både vegetarer og veganere, og så har man endda husket de gastrofile. Således kunne man i år blandt andet også mæske sig i en tre-retters menu komplet med vinparinger, velkomstbobler og snacks i det nyindrettede koncept Dining on Wheels inde i de ikoniske, gamle B&W haller, eller spise smørrebrød og klassisk dansk kromad i Sorte Kro. Hvis man da ikke som os allerede havde tabt pusten og appetitten i de over 20 boder med mad fra hele verden, man kunne boltre sig i på pladsen. Vi nøjedes derfor med en snack fra Dining on Wheels bestående af solid portion saltmandler og oliven serveret med en dansk tripel lagret på ungarske Tokay-fade, mens vi hviskede et stille "næste år".   https://www.instagram.com/p/BVp4ncmAyC2/ [rating stars="3"]    

Lad os dømme Copenhell...

I 2017 har Copenhell til fulde bevist, at man ikke blot var heldige sidste år. Man har taget, hvad der virkede, og har skruet op for alle parametre – også for maden – og DET giver pote. Man er ikke længere blot festival-Danmarks grimme lillebror, man er faktisk klar til (og fortjener) at mænge sig med de helt store spillere blandt danske sommerfestivaller: på musik-, hygge- og madfronten. Vi tror på, at en sådan position forpligter, og om end man ikke kan være skuffet over spænd og kvalitet i dag, tror vi også på ønsket blandt ledelsen om at gøre madscenen endnu bredere, endnu større og endnu vildere i 2018. For den sags skyld tror vi også, der er grobund for det. Tyngden i feltet lå på dette års festival tungt omkring de klassiske snacks. Det er ikke en klage, men en konstatering. Men der var samtidig tænkt nyt og når man på pladsen kan høre klingende jyske perler som ”Og så var’e ovre ve’ den der kinabiks (LêLê, red) og få så’en gang barbecue svin i manne’ portion. Det var kraftæjme’ det best a’ har få’n længe,” flyve frit fra midaldrende mandsmunde, så er det bare med at tænke stort og være endnu mere kvalitetsbevidste, gakkede og eksperimenterende næste år!       https://www.instagram.com/p/BVxAmzBgKkg/   Tillykke, Copenhell, I var måske nok en fucking underdog i dette ræs, men en smuk en af slagsen – vi glæder os allerede til vores næste tre dage i helvedes forgård og til at følge den positive udvikling mod nye højder.   [divider]Copenhells Bedste Festivalsnack er... [/divider]  

Beelzebub’s Horn – Reign in Bacon

  [divider]~~~[/divider]  

Jagten på Danmarks bedste Festivalsnack fortsætter

Dårlig har dette indlæg set dagens lys før vi skruer op for musikken på Roskilde, hvis alt flasker sig, følg os løbende på instagram: @gastromanddk   .

Her på Gastromand er vi glade for øl (og de fleste andre flydende sager). Så derfor er vi jo altid interesserede, når der kommer en ny kogebog, som netop har øl som tema. Faktisk undrer det os meget, at der ikke kommet flere af den slags "kogebøger"... Det er vist almen viden for de fleste mad- og ølinteresserede, at øl har gennemgået en ret stor revolution siden starten af nullerne. Mikrobryggerier, specialøl, ølsmagninger og ølfestivaller er blevet kendt i alle egne af Danmark. Og det er med god grund - der findes nemlig rigtig meget godt øl på hylderne i dag. I kogebogen Øl & Mad fokuserer man ikke udelukkende på øl som ingrediens, men også hvilke øltyper der passer til hvilke retter. Man bliver guidet Igennem bogens 240 sider via syv kapitler med syv forskellige øltyper og dertilhørende beskrivelser. Læs også: Endelig en opskrift: Maltboller – med ØL! [caption id="attachment_44427" align="alignnone" width="665"] Øl og mad - what's not to like?[/caption]

Udseende og førstehåndsindtryk

Bogens forside og udseende er enkelt og ligetil. Det hele virker som udemærket kvalitet, og størrelsen på bogen er praktisk og passer rigtig godt på køkkenbordet, eller hvis man bare skal sidde og hyggelæse lidt. [caption id="attachment_44426" align="alignnone" width="665"] Hvert kapitel omhandler en særlig øltype.[/caption] Indholdfortegnelse er enkel, overskuelig og giver et ret hurtigt indtryk af, hvad der venter en i bogen - nemlig syv kapitler om øl. Vi kommer igennem alt lige fra det mørke til det lyse og fra det syrlige til det bitre. [caption id="attachment_44431" align="alignnone" width="665"] Enkelt og overskueligt sat op.[/caption] Læs også: Gastromand smager: A “Lidl” Hatherwood Craftbeer

Opbygning, struktur og indhold

Bogen er som sagt opbygget af syv kapitler, der indeholder masser af opskrifter, men også lidt nørderi for de hardcore ølnørder; bl.a. opskrifter, tips og information omkring ølbrygning. Desuden lægger bogen også op til, hvilke øltyper du kan parre med hvilken mad. Det er netop her, jeg synes, bogen bliver interessant. Netop sammensætning med øl og mad er noget, der kan give udfordringer for selv mesterkokken. Hvis du vil servere noget andet end vin til maden, så er der gode tips at hente i denne bog. [caption id="attachment_44435" align="alignnone" width="665"] Blomkål og hvedeøl - det giver faktisk god mening.[/caption] Bogen indeholder desuden retter i alle afskygninger, både lette retter, desserter, bagværk og tunge herreretter, og selvom jeg har et habilt lager af kogebøger, er det lykkes at finde opskrifter og smagskompositioner, som er nye. Det elsker jeg. [caption id="attachment_44434" align="alignnone" width="665"] Ølglasur, ja tak![/caption]

Billeder

[caption id="attachment_44429" align="alignnone" width="665"] Bogen spænder vidt![/caption] Billederne er varierende, godt taget og passer rigtig godt ind i bogens lidt mørke design. De giver også samtidig et fint indblik i, hvad de enkelte retter består af, og hvordan de eventuelt kan anrettes. Læs også: Gastromand finder Fyns bedste IPA

Dommen

[caption id="attachment_44437" align="alignnone" width="665"] Øl, øl og mere øl![/caption] Øl & Mad er en skøn kogebog og passer i mine øjne både til den inkarnerede ølnørd og til den spirende aspirant. Opskrifterne er nemme at følge og kræver hverken et avanceret køkken, en tur til 7 forskellige butikker efter råvarer eller en kokkeuddannelse for at komme igang. Læg dertil at bogen er let overskuelig og har nydelige billeder, så er slutresultatet ganske fornuftigt. Bogen er perfekt som julegave til den øl- og madinteresserede. Vi ender på en 4½'er på grund de gode billeder, forskellige øltyper og gennemgående gode opskrifter, som spænder vidt. Skulle vi længere op, så skulle der være endnu flere opskrifter og måske nogle der var lidt mere avancerede. Fakta: Forfatter: Trine Hahnemann, Bo Jørgensen, Tore Jørgensen, Stig Jensen Fotograf: Columbus Leth, Louise Houmøller Olesen Vejl. pris: 349,95,- Sideantal: 240 Forlag: FADL (nej, ikke FADØL).  

Så skal vi til det igen, nemlig kigge på endnu en kogebog. Temaet er sæsonmad, og selvom det måske er set før, så kan denne bog jo sagtens gemme på guldkorn, som jeg ikke er stødt på før - vi får se... Sidst jeg stødte på en kogebog med Helle Brønnum Carlsen som medforfatter var bogen KØD, og hvor denne på forsiden ret tydeligt illustrerede hvad det handlede om, må man sige at vi denne gang ser noget stikmodsat med lækre grøntsager på forsiden af denne bog. Det ser i hvert fald indbydende og lovende ud. [caption id="attachment_49008" align="alignnone" width="665"] Enkel overskrift og indbydende forside[/caption]

Udseende og førstehåndsindtryk

Bogen virker solid og lækker at røre ved og som sagt ser forsiden indbydende ud. Ved første øjekast virker det som om at bogen ikke gemmer på nogen retter med kød, men det er dog ikke tilfældet. Bogen gemmer på 100 vidt forskellige retter, som spænder sig henover de 4 årstider og gemmer sig på de lidt over 250 sider. [caption id="attachment_49013" align="alignnone" width="665"] Læg mærke til baggrunden. Den går igen på ret mange billeder.[/caption] Størrelsen er praktisk og det er altså rart når den skal stå i en holder på køkkenbordet.

Opbygning, struktur og indhold

[caption id="attachment_49011" align="alignnone" width="665"] Overskuelig og nem at gå til.[/caption] Når man kaster et blik på indholdsfortegnelsen er det nemt at danne sig et overblik. Bogen er som nævnt inddelt i de 4 årstider, og det er jo egentlig ret praktisk, hvis man skal finde en god opskrift på et givent tidspunkt på året. [caption id="attachment_49015" align="alignnone" width="665"] Svampe i sæson er virkelig undervurderet.[/caption] Igennem bogen er der flere uddybende afsnit omkring særlige ingredienser eller råvarer. Den slags er måske ikke relevant for alle, men jeg synes nu altid det er dejligt at man kan fordybe sig i en råvare, og blive inspireret og klogere. [caption id="attachment_49014" align="alignnone" width="665"] De små afsnit inde mellem opskrifterne fungerer fint.[/caption]

Billeder

Billederne er godt taget og viser nogle flotte retter, som også ser appetitlige ud. En ærgerlig ting er måske at man ret ofte har brugt samme underlag/baggrund til på fotografierne. Det gør at der ikke er ret stor afveksling i billederne, og det synes jeg er en skam. [caption id="attachment_49021" align="alignnone" width="665"] Denne ret blev ikke testet, men det kommer den helt sikkert til.[/caption] [caption id="attachment_49017" align="alignnone" width="665"] Hvem elsker ikke en god hakkedreng?[/caption] [caption id="attachment_49018" align="alignnone" width="665"] Simpelt? måske, men velsmagende uden tvivl.[/caption] [caption id="attachment_49019" align="alignnone" width="665"] Ærter om sommeren - det holder![/caption]

Dommen

Hvis man går og savner inspiration til hvilke råvarer som er i sæson, så synes jeg denne kogebog godt kan være interessant. Der er desuden nogle spændende smagssammensætninger som man kan lege med i køkkenet, og den slags er jo altid sjovt. Bogen er en god opsang til at gribe hvad der er i sæson og omfavne netop de råvarer. Dog synes jeg "opskriften" på denne bog er set mange gange før, og dermed tilfører den ikke noget særlig nyt, hvis man har en større samling af lignende temaer. Det kombineret med flotte men relativ ensformige billeder løfter ikke SÆSON til en topkarakter. Køb den hvis du er pjattet med sæsonmad og gerne vil dyrke det endnu mere. [rating stars=3 product=SÆSON] Fakta: Forfatter: Helle Brønnum Carlsen, Louise Beck Brønnum Fotograf: Line Klein Studio Vejl. pris: 299,- Sideantal: 257 Forlag: FADL 

For nylig havde jeg fornøjelsen af at besøge Sortebro Kro i Odense. Jeg har været der før, men jeg blev (nemt) lokket tilbage af deres nye januarmenu. Menuen bød på 9 større og mindre retter. Sortebro Kro ligger lige ved siden af Den Fynske landsby, lidt uden for Odense centrum. Det gamle krohus er helt tilbage fra 1805. Alt er skævt, og gammeldags, men stadig velholdt. Læs også: Restaurant Pasfall - fransk fynbogourmet Første ret, vi fik serveret, var en lille bitte løgtærte, som var lige til at spise med fingrene. Rigtig sprød, men den forsvandt hurtigt. [caption id="attachment_26129" align="alignnone" width="670"] Lille løgtærte med reven parmesan.[/caption] Heldigvis blev den fulgt op af en ny snack i form af smørristet rugbrød med skinke og en slags rygeostcreme. Det var også en rigtig god "hapser". Næste ret, vi skulle igennem, var også en mindre ret. Sprængt skank med æbler og selleri og masser af karse. Retten var utrolig velsmagende, og man fik lyst til mere. Desværre slap portionen hurtigt op. [caption id="attachment_26130" align="alignnone" width="670"] Terrin af sprængt skank[/caption] Den næste ret var kammusling, og da jeg ikke er fan af fisk og skaldyr, skulle jeg naturligvis være besværlig og spørge efter nogen andet. Heldigvis var kokkene i køkkenet skarpe og havde åbenbart lidt foie gras. Det fik de i hvert fald fundet frem, stegt og lagt delikat på en tallerken sammen med karamelliserede valnødder, rød syre, svesker og syltede kirsebær. [caption id="attachment_26131" align="alignnone" width="670"] Kammusling[/caption] Retten med kammusling var rigtig, rigtig god ifølge min kæreste, så den er bestemt godkendt. Udover kammuslingen bestod retten af letsyltede agurkestykker, røgede hasselnødder, ærter, dildolie og peberrodscreme. Min ret med foie gras var, omend en smule sød, også lækker. Retten er ikke på menukortet, så jeg kan ikke sige, om det er en tidligere klassiker, eller om det var dagens chance. [caption id="attachment_26132" align="alignnone" width="670"] foie gras[/caption] Efter forretterne var det tid til hovedretten, men inden fik vi lige en lille ganerenser i form af hyldeblomstgele med stikkelsbær og citrongræsskum. Friskt og tilpas til lige at få ganen klar til næste ret. Hovedretten var oksemørbrad. Kødet var rigtig godt marmoreret og mørt. Desuden var der også en tilpas mængde kød. Ikke for meget (da man jo alligevel fik en del andet serveret), og ikke for lidt. [caption id="attachment_26133" align="alignnone" width="670"] Oksemørbrad[/caption] Til kødet var der også bagte løg, solbær og små rødbeder. Hertil blev der ved siden af serveret en lille skål kartoffelmos samt en portvinssovs. En lækker og velsmagende ret - man går aldrig galt i byen med et godt stykke kød. Efter hovedretten blev det tid til dessert. Vi skulle igennem to af slagsen, og det var ikke så ringe endda. [caption id="attachment_26134" align="alignnone" width="670"] Mandarin, honningkagecrumble, snemandler, marengs.[/caption] Første dessert (den lille, ifølge tjeneren) var mandarinsorbet, honningkagecrumble, snemandler og brændt marengs. En vanvittig lækker dessert, som man med fornøjelse kastede i sig. Mandarinsorbeten var tilpas frisk til at give modspil til den søde marengs og mandlerne. [caption id="attachment_26135" align="alignnone" width="670"] Pære, vanilje, kokosflager[/caption] Den anden dessert var pocheret pære, kanelcrumble, kokosflager (eller nøddeflager) med vaniljeparfait og citrussyrnet chokoladesovs. Også denne dessert smagte godt, men jeg var glad for, at den ikke var større, da vi var ved at nå bristepunktet mht. vores mavesække! Vi fik ellers en lille pause mellem de to desserter, da et selskab i et tilstødende lokale havde fornøjelsen af en Elvis-efterligner! Aller sidst sluttede vi af med kaffe og fire små petitfour til kaffen, heriblandt en minimacaron med hvid chokolade og citron.  Hele herligheden for 9 retter uden drikkevarer kostede 595,- pr. person.

Konklusion:

Besøget på Sortebro Kro skuffede ikke. Vi blev revet igennem masser af smagsnuancer og veltilberedte retter. Desuden blev vin til retterne også passet godt ind. Jeg fik bl.a. en rigtig lækker riesling, som jeg kun kan anbefale. Udover det sørgede tjeneren for en superlækker kold rødvin til pæredesserten - som lovet passede den perfekt hertil. Betjening og servering hang rigtig fint sammen med niveauet på maden. Sortebro Kro ligger i den dyrere ende af skalaen, men man betaler bestemt ikke overpris, når maden og betjening er i så høj en kaliber. Jeg har kun ros til overs for Sortebro Kros januarmenu, så book et bord og få en hyggelig aften. Hvor spiser du i Odense?

Den danske Spiseguide har netop kåret de bedste restauranter i Danmark og i den forbindelse løb den Odenseanske restaurant No. 61 med titlen som årest Bistro/Brasserie 2014. En fin titel som forhåbentlig giver lidt tiltrængt fokus på den Fynske og Odenseanske restaurantscene. Jeg har ikke besøgt de andre nominerede, så om No. 61 har fortjent sejren over de andre, skal jeg lade være usagt. Jeg har dog kun haft gode oplevelser med stedet, og vores besøg på restauranten i går forsikrer mig om, at nomineringen (og sejren) ikke var uden grund. Jeg tog en hurtig beslutning efter kåringen og tænkte, at det var en oplagt lejlighed til, at min kæreste og jeg kunne komme ud og få lidt godt at spise. Det er efterhånden en del år siden, at Martin Pilsmark åbnede Restaurant No. 61 (og senere tilhørende vinbar), og No. 61 må siges at være godt og grundigt etableret. Det er svært at forestille sig, at der både har ligget pizzeria og frisør i samme lokaler.  

Tillykke med titlen som Årest Bistro/Brasserie 2014. Lad os nu håbe resten af Odense følger trop!

  Restauranten findes på Kongensgade 61 i Odense - heraf navnet. Store vinduer ud mod gaden bringer efterårsstemning indenfor, uden at man som gæst føler sig begloet af forbigående. Stemningen er rolig, intim og hyggelig, og lyden fra køkkenet fylder lokalet uden at være generende. Stilen er fransk, og det ses tydeligt på menukortet. Man kan stort set tilkøbe foie gras til samtlige retter - dessert undtaget. Konceptet er til at forstå. Du kan vælge mellem 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter. Der er ingen tvang til 3 retter, men til 325 kr. er det kun sulten, som bør være en faktor. Det er også muligt at bestille enkelte a la carte retter; tornedos, entrecôte eller foie gras terrine. No. 61 har en masse gode vine på kortet, hvorfra det er muligt at bestille enten en flaske eller få serveret pr. glas. Min anbefaling er at lade personalet vælge vinen til retterne - de har ret godt styr på det.   [caption id="attachment_30067" align="alignnone" width="720"] Boller i selleri, æble, saltede mandler og trøffel.[/caption]   Vi lagde ud med hver vores forret. Jeg fik boller i selleri, og det var cremet og lækkert og med en god crunsh fra mandlerne. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere trøffel, men det er jo ofte en smagssag - jeg er ret vild med trøffel. Min kæreste fik den anden forret, som var på kortet. Det var laksetatar med syltede tyttebær, skiver af Clara Friis pære, grønkål, nødder og mormordressing. Ifølge kæresten var der ikke en finger at sætte på den ret.   [caption id="attachment_30068" align="alignnone" width="720"] Laks, grønkål og mormordressing[/caption]   Til hovedret valgte vi begge den samme ret. Vi fik unghane med rød grønkål, svampe og morkelsauce. Hertil fik vi en lille kasserolle med kartofler. Jeg synes egentlig, at det ikke var nødvendigt med kartofler til, da portionerne var ganske generøse. Omvendt er det fint nok til de ekstra sultne gæster - det smagte også godt.   [caption id="attachment_30069" align="alignnone" width="720"] Unghave, svampe, kål og morkelsauce[/caption]   Hovedretten var godt sammensat, omend vi begge synes, at den lige manglede et ekstra skud salt. Heldigvis stod der salt på bordet, så det kunne hurtigt ordnes. Kålen gav sammen med bøgehattene og morkelsaucen en rig, skovbundsagtig dybde, som klædte den saftige hane. Det gav dog også en lidt fad smag, som krævede salt til at opløfte de forskellige nuancer.   [caption id="attachment_30070" align="alignnone" width="720"] Klassisk Crème brûlée[/caption]   Til dessert valgte vi også hver sin. Min kæreste fik klassik crème brûlée. Jeg fik en citronfromage og vaniljeis. Crème brûléen var som den nu en gang skal være.   [caption id="attachment_30071" align="alignnone" width="720"] Citronfromage, vaniljeis og pund-til-pund kage[/caption]   Citronfromagen var luftig og let og passede rigtig godt til isen. Den var syrlig uden at være bitter, og den var en god afslutning på måltidet. Den var nok min favoritret ud af de tre retter, jeg fik serveret, og det er jo altid godt at slutte på toppen. Man forstår egentlig godt, hvorfor No. 61 har et godt rygte i Odense. Betjeningen er god og høflig, uden at være alt for højtidelig. Maden er velsmagende og ligetil. På vinfronten bliver man heller ikke skuffet. Restauranten tilpasser vinene rigtigt fint i forhold til retterne. Uden at have prøvet hele arsenalet tør jeg godt spå, at man ikke finder et eneste dårligt glas vin hos No. 61. Tillykke med titlen som Årest Bistro/Brasserie 2014. Lad os nu håbe resten af Odense følger trop!

Julen nærmer sig og det betyder, at det vælter ind med kogebøger. Den første af Thomas Alcayaga, som har udgivet sin første og sikkert ikke sidste bog. Den anden er en ny udgivelse fra Timm Vladimir, som pt. fører sig frem på tv-skærmen som vært i Den storebagedyst.  [caption id="attachment_35411" align="alignright" width="700"] Timm Vladimir i egen høje person - Små Retter - Stor Smag - vi er meget enige![/caption]

Udseende og førstehåndsindtryk

Jeg elsker simpelthen at få en ny kogebog ind ad døren, det er som om, at min iver og lyst til at lave mad lige fordobles, og her skal det så indskydes, at den normalt er temmelig høj! Denne kogebog er ingen undtagelse. Den er lidt mindre i formatet end "standard", forsiden prydes af en flot Timm Vladimir som står med sit kokkestykke og ser meget tilfreds ud. Jeg hæfter mig ved, at der på første og sidste side er nogle tegninger af fisk, kirsebær, lime og en kaktus, som ligner noget frihåndstegning, det får mig til at tænke på om det er forfatteren selv der står bag dem. Eller måske hans søn...? Nå, lad os kigge på opskrifterne. Læs også: Weekendtesten - Timm Vladimirs køkken [caption id="attachment_35412" align="alignright" width="700"] Sådan ser første og sidste side ud - synes det er muntert![/caption]

Opbygning og struktur

Opskrifterne er inddelt i "Grønt", "Fisk og Skaldyr", "Kød", Tilbehør", "Sødt" og "Drikke", så lige umiddelbart tænker jeg: Tja, det var jo ikke specielt originalt... Men det er også kun indtil du dykker ned i opskrifterne og ser titlerne - så skal jeg love for, at vi kommer vidt omkring. "Muslinger med kirsebærvin fra Frederiksdal", "Salte Æbleskiver", "Grillet fisk fra Vestafrika" og "Michelada" - Ølcocktail" er blot nogle af opskrifterne. Ellers følger strukturen hvad vi kan kalde en forholdsvis traditionel opbygning. For mig er det faktisk blevet sådan, at opbygning er lettere underordnet, jeg slår op i bogen og bladrer lidt rundt og tænker egentlig ikke over, om jeg er under "Grønt" eller "Sødt". [caption id="attachment_35413" align="alignright" width="700"] Muslinger i Frederiksdals hellige kirsebærvin![/caption]   [caption id="attachment_35410" align="alignright" width="700"] Michelada - en ølcocktail som vi egentlig har sukket efter på Gastromand...[/caption] Jeg snublede over en enkelt torn i øjet. Nogle steder nævnes ingredienser som fx "Dukkah" - sikkert er noget sydlandsk krydderi, men hånden på hjertet vidste jeg faktisk ikke, hvad det var. En kort beskrivelse kunne have været fint. Det ses som eksempel i titlerne, som er oversat, fx "Köfta" - Mellemøstlig Farsbrød. [caption id="attachment_35416" align="alignright" width="700"] Mellemøstligt Farsbrød! Köfta...[/caption]

Billeder

Det er meget sjældent at man idag ser kogebøger, hvor billederne ikke er i top, igen er denne ingen undtagelse. Det ser godt ud, skarpe billeder, gode nuancer og masser af variation. Jeg bed mærke i, at de fleste af retterne til "Fisk og Skaldyr" er noget lysere både med baggrund og service der er brugt, senere går vi over i mere mørke baggrunde, hvor vi så i "Drikke" er i de helt mørke og maskuline baggrunde. Om det er ment som en rød tråd ved jeg ikke, men du får følelsen af, at blive "båret" igennem bogen. Billeder er skudt af the one and only Colombus Leth. [caption id="attachment_35415" align="alignright" width="700"] Ål i Picada...[/caption] [caption id="attachment_35414" align="alignright" width="700"] Vitello Trotta - helt nyt for mig![/caption]   [caption id="attachment_35409" align="alignright" width="700"] Pickleback - et skud whiskey og et skud agurkesyltelage! Sådan![/caption] Efter hvert kapitel er der et "helikopter-skud" af et stort træbord, hvor enten retterne fra kapitlet er ved at blive fortærret eller også står resterne tilbage. Jeg hæfter mig ved, at Timm er at finde ved bordet, men hans højre hånd eller Virksomhedsleder Kenneth Søndergaard er der også (i hvert fald ligner det hans tatoveringer!).  

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager

  Pointen er, at jeg som modtager får følelse af, at de virkelig har hygget omkring skabelsen af denne bog - venner og bekendte dropper lige forbi og jammer lidt. Præcis som da vi lavede vores kogebog - og sådan skal det være! [caption id="attachment_35408" align="alignright" width="700"] Hyggeligt ser det ud! Og sådan skal det være![/caption]

Dommen

Når Timm Vladimir og Colombus Leth teamer up så sker der ting og sager - et fremragende stykke arbejde. Opskrifterne er nyskabende, kreative og til tider næsten provokerende fx hans Muslinger med Kirsebærvin, Vitello Trotta og Ål i Picada - det er bare pissefedt og skriger på at blive lavet - nu - omgående - sæt i gang! Billederne behøver jeg næsten ikke rose mere - Timms kreativitet og Leths føring af et kamera fungerer bare. Denne her kogebog er til dig, som gerne vil udforske og have mere end "almindelig hverdagsmad" og ja jeg ved godt udtryk er lidt udvisket efterhånden, men I hvad jeg mener! vi kvitterer med næsten pladen fuld. Skulle vi have været helt op at ringe, skulle der nok have været lidt mere swung over format, forside og det generelle grafiske setup i bogen. [rating stars="5" product="Timm Vladimir - Små retter stor smag"] Fakta: Forfatter: Timm Vladimir Fotograf: Colombus Leth Vejl. pris: 249,- Sideantal: 188 Forlag: Lindhardt og Ringhof Se mere på Lindhardt og Ringhof

Det er koldt og kedeligt udenfor, bladene falder af træerne og det blæser. Hvilken bedre anledning til at varme sig på et glas rom?! Sidste år fik jeg fingrene i en thailandsk rom, som hedder Phraya. Ifølge min hurtige research på nettet, så er Phraya en flod i Thailand, så mon ikke flasken er opkaldt derefter. Det er altid lidt spændende, når man prøver noget spiritus fra lidt utraditionelle steder i verden. Det meste rom jeg drikker kommer fra Caribien og Mellemamerika/Sydamerika. Læs også: Weekendtesten: Ron Esclavo, en slaverom? [caption id="attachment_30949" align="alignnone" width="620"] Der er kælet for designet.[/caption] Ifølge producenten, så er Phraya inspireret af de fire elementer - ild, vand, jord og luft. Selve rommen er 7-12 år gammel, og har ligget på egetræsfade før tapning. Phraya kan både drikkes rent, men også i cocktails. [caption id="attachment_30951" align="alignnone" width="720"] Pæn gylden farve.[/caption] Flasken er flot dekoreret med guldfarvet metal på den ene side. Jeg synes den har en god wow-effekt. Selve farven på rommen i flasken passer også flot til guldfarven, og i det hele taget, så pynter den bare i spritskabet.

Duften i glasset

Phraya er let sprittet, men ikke særlig skarp. Desuden er den meget vaniljepræget, et strejf af honning og svagt røget. Læs også: Weekendtest: Kraken Black Spiced Rum

Smagen

Smagen er blød og igen er vaniljen meget fremtrædende. Der er en let krydret sødme, men ikke dominerende på nogen måde. Det hele afsluttes med en meget gennemtrængende citrussmag, nærmest grapeagtigt. [caption id="attachment_30952" align="alignnone" width="720"] Thai-rom, kom nærmere.. :-)[/caption]

Dommen

Phraya er en positiv overraskelse. Thailand kan godt lave en god rom. Prisen var omkring 275 kr. i Thailand, så med det i tankerne, så er det et rigtig fint køb. Jeg kan dog ikke give den topkarakter, da der findes rigtig meget god og bedre rom, men det betyder ikke at den ikke fortjener en plads i et barskab. Jeg synes den har nogen rigtig fine noter, og kan bestemt lide smagen. Jeg kan sagtens anbefale Phraya, hvis du søger noget anderledes, som ikke nødvendigvis lige findes overalt. Jeg aner ikke om den kan købes i Danmark, eller syd for grænsen, men hvis du kender til en forhandler, så smid en kommentar nedenunder.   

De første 3:40 har vi set før. Men det er også det eneste negative der at sige om 3. og sidste afsnit af Stjernekokke på DR2!   Vi starter, hvor 2. afsnit sluttede - hos Wassim Hallal. Glædeligt er det, at høre Wassim understrege, at han ikke stopper ved 1 stjerne. Nordmændene er bare bitre over ikke at have fået nogle nye byer med i den nordiske Michelin Guide. Og turen til Taubenkobel uden for Wien, der mistede sine 2 stjerne som følge af at Michelin nu kun dækker Wien og Salzburg, giver et godt indtryk af, hvad det er for følelser, der er på spil - uden at det dog bliver rigtig konkret i form af antal gæster eller omsætning. Og konkret bliver det aldrig rigtigt og hvis man som jeg, havde forventet historier om kokke knækket af stress eller restauranter der har måtte lukke som følge af manglende overskud, går man forgæves i Stjernekokke - bagsiden af medaljen.  

Its a big scam! - Kalle Bergman, Honest Cooking

  Kalle Bergman, grundlægger af Honest Cooking, når til gengæld ind til kernen af Michelin Guiden, når han på den ene side siger Its the gold standard of guides, men samtidig også udtrykker Its a big scam! Se også: Et Gastronomiske Roadtrip - en WEB-TV serie i 6 afsnit Besøget på Eleven Madison Park er interessant, da det giver et indblik i de tanker der ligger bag en 3-stjernet restaurant, men det virker malplaceret i et afsnit om bagsiden af medaljen. Det samme kan siges om delen med Ronny Emborg på 2-stjernede Atera, der jo også er en succeshistorie. Det hele er dog tilgivet, når vi ser Emborg anrette sin rå kammusling - det er ren madporno!   [caption id="attachment_35547" align="aligncenter" width="958"] Ronny Emborgs rå kammusling[/caption]   Stjernekokke slutter i øvrigt hvor vi startede: Med historien om NOMA og nyheden om at NOMA lukker - og åbner igen i nye lokaler i 2017.   [caption id="attachment_35546" align="aligncenter" width="953"] NOMA anno 2017?[/caption]  

Dommen

Spændingsmæssigt når Stjernekokke aldrig helt samme høje niveau som Rasmus Dinesens dokumentar om Rasmus Kofoed. Og selvom titlen på 3. og sidste afsnit er misvisende, er afsnittet langt bedre end andet og nedlukningen er en lille genialitet. Derfor må naturligvis ud i at bruge hele Gastromand-skalaen og tildele karakteren 6/6 - tak for turen. Lad os få noget mere af den slags tv, tak! [rating stars="6" product="Stjernekokke - Smagen af Michelinstjernerne"] Produceret af Globus Film til DR2 v. Mette Hoffmann Meyer Instruktør: Rasmus Dinesen Producer: Jesper Jarl Becker Culinary Producer: Kristian Brask Thomsen, Bon Vivant Communications  Executive producer: Carsten Holst Har du set Stjernekokke? Og hvad er din dom?!

Det er ingen hemmelighed at vi her på Gastromand er glade for en af Danmarks nationalretter - nemlig smørrebrødet. Det er skam heller ikke længe siden at at selveste Ida Davidsen opkaldte et stykke smørrebrød efter Gastromand. Så da jeg her for nylig fik fingrene i Ole Troelsøs nye bog "Danmarks bedste smørrebrød", var det med stor interesse. Ved første øjekast troede jeg egentlig at jeg havde fået fingrene i en kogebog med en masse opskrifter på smørrebrød, men helt en kogebog vil jeg nok ikke betegne det som. Det er nok mere en hyldest til smørrebrødet og dens historie, de bedste smørrebrødssteder i Danmark krydret med opskrifter og anekdoter. [caption id="attachment_50490" align="alignnone" width="665"] Forsiden præges af et stykke lidt mere avanceret smørrebrød.[/caption]

Udseende og førstehåndsindtryk

Som så mange andre bøger vi får testet, så virker denne god og solid. Størrelsen er god og alene billedet på forsiden fortæller hvad det drejer sig om - nemlig smørrebrød og nok lige i den finere ende af skalaen. Bogen er på lidt over 250 sider og gemmer på 15 opskrifter (så vidt jeg lige kan tælle). Resten er sådan set portrætter af de kendteste danske smørrebrødsrestauranter. [caption id="attachment_50493" align="alignnone" width="665"] En glad Wassim.[/caption] [caption id="attachment_50494" align="alignnone" width="665"] Det er vist et par år siden, men et dejligt billede.[/caption]

Opbygning, struktur og indhold

En standard indholdsfortegnelse finder man ikke i denne bog. I stedet strækker indholdfortegnelsen sig over flere sider, hvor hver enkel restaurant får ret meget plads i form af billede og tekst. Det giver et lidt anderledes overblik, som jeg egentlig godt kan lide. [caption id="attachment_50491" align="alignnone" width="665"] Indholdsfortegnelsen fylder et par sider.[/caption] [caption id="attachment_50492" align="alignnone" width="665"] Helt omme på side 173 kommer der opskrifter på smørrebrød.[/caption] Som sagt så er der indhold og historier fra de mange gode restauranter vi har i Danmark. Dette er tilmed krydret med både gamle og nye billeder. Opskrifterne, de få der er, er gennemførte, men selve strukturen og gennemgangen i de forskellige opskrifter er ikke den simpleste måde at vise det på. Nogle opskrifter er dog relativ simple mens andre benytter sig af lidt mere avancerede teknikker - så her er der noget for alle.

Billeder

De mange sider i bogen præges af rigtig fine billeder, både af mad og menneskerne i køkkenerne landet over. Billederne af retterne er både afvekslende og appetitlige, og vækker også i nogle tilfælde dejlige minder. [caption id="attachment_50497" align="alignnone" width="665"] En absolut yndlingsspise hos Gastromand.[/caption] Det er dejligt at se hvordan det ikke bare virker som om det hele er skudt på en dag eller to, men man rent faktisk fornemmer noget historie igennem nogle af dem. [caption id="attachment_50495" align="alignnone" width="665"] Sild hører sig til smørrebrød.[/caption] Så selvom det i nogles øjne måske kan virke lidt rodet med sort/hvide billeder og så lige pludselig knivskarpe "nutidsbilleder" af moderne smørrebrød, så fungerer det altså for mig. [caption id="attachment_50496" align="alignnone" width="665"] Next level fiskefilet.[/caption]

Dommen

Lad mig slå fast med det samme, dette er ikke en kogebog. Det er derimod en hyldest til det danske smørrebrød og historien gennem tiden. Bogen henvender sig til Gastromænd og kvinder, som interesserer sig for lige netop dette område, og fungerer desuden rigtig godt som godnatlæsning, hvor man lige kan nappe et afsnit ad gangen, og blive inspireret og klogere på kokke, spisesteder og tanker bag denne specialitet. [caption id="attachment_50498" align="alignnone" width="665"] Når snaps indgår i navnet tegner det godt.[/caption] [caption id="attachment_50499" align="alignnone" width="665"] "...osten knytter stemningen af forrådnelse og rygende elskov sammen i mit hjerte...". Er jeg den eneste som bliver lidt erotisk opstemt her?[/caption] Desuden får du (trods alt) også få, men gode opskrifter på signaturretter du måske allerede kender, eller har smagt, så du selv kan trylle hjemme i køkkenet. Desuden formår Ole også at levere det på en velskrevet måde, som fanger en, når man først er gået igang. Vi svinger os op på 4 Gastromænd for et et velskrevet produkt, samt dejlige og afvekslende billeder. Det kunne sagtens være blevet til flere, men så skulle jeg også have haft lidt flere opskrifter med. [rating stars=4 product=Danmarksbedstesmørrebrød] Fakta: Forfatter: Ole Troelsø Fotograf: Ole Troelsø, Jesper Rais, Steen Jacobsen/Scanpix, Erik Petersen/Scanpix, Jonas Pryner Vejl. pris: 295,- Sideantal: 255 Forlag: Forlaget Lucullus Aps

Enkle retter med få ingredienser er ofte vejen frem hvis du spørger mig. Gode sammensatte smage behøver sjældent at være særlig avancerede eller umulig at skabe.

Med titlen "Enkelt", behøver man ikke den store fantasi for at regne ud hvad temaet er. Det er Yotam Ottolenghi som er manden bag denne kogebog som hylder store smagsoplevelser - helt enkelt. Yotam er ejeren bag flere populære restauranter i London. Han har også været gæstedommer i Masterchef Australien og så er dette ikke hans første kogebog.

Bogen er på 320 sider og indeholder 130 opskrifter på mange forskellige retter. Vi snakker grøntsager, fisk og kød, men også pasta, ris og nudler. Bogen favner altså bredt, så der er plads til variation og ikke mindst inspiration.

Hvad enten du mangler idéer til brunch, frokost eller aftensmaden, så er der noget at hente her.

 

Udseende og førstehåndsindtryk

Selve bogen virker solid og med lidt gods i. Den er jo også på 320 sider - vægten løber jo op. Forsiden er enkel. Der er illustreret en citron med forfatterens efternavn og titlen på bogen - ik' så meget ballade der.

Indholdsfortegnelsen følger konceptet og er også simpelt sat op. Selvom man måske kan finde layoutet lidt kedeligt, så fungerer det. Det er nemt, hurtigt og overskueligt at finde frem til den sektion af bogen du ønsker at gå på opdagelse i.

[caption id="attachment_54895" align="alignnone" width="665"] Simpel indholdsfortegnelse.[/caption]

Inden vi når til opskrifterne har man brudt bogstaverne i titlen (ENKELT) op i små afsnit for at give nogle overskrifter og gode råd omkring hvad det vil sige at lave enkel mad. F.eks. står bogstavet T for "ti ingredienser eller derunder", og hvis man tænker over det, så har man sjældent brug for ti ingredienser for at lave en lækker velsmagende ret.

Opbygning, struktur og indhold

I modsætning til mange andre bøger vi har kigget i her på det seneste, så er dette meget mere en opskriftsbog. Er du typen som går efter de rå opskrifter og søger inspiration til din madlavning, så virker dette som et godt bud på en ny bog til din samling.

Selve opskrifterne virker ved første øjekast meget teksttunge, og jeg ville nok personligt have sat dem lidt anderledes op, men hvis man lige gider læse dem igennem inden man springer ud i det, så går det nok.

[caption id="attachment_54898" align="alignnone" width="665"] Opskrifterne kan godt virke lidt teksttunge. Det er heller ikke alle opskrifter hvor der er billede af retten på samme side.[/caption]

Som sagt så har man leget lidt med titlen og brudt den ned i nogle emner, som omhandler filosofien bag enkel madlavning. Dette koncept går igen igennem alle opskifterne, hvor har farveinddelt de forskellige emner og illustreret dem med både farve og bogstav. På den måde viser f.eks, det blå E at det er en nem ret, for det blå E betyder "ekstra nemt til dovne dage". En skæg detalje, som giver mening, når man lige vænner sig til det.

[caption id="attachment_54896" align="alignnone" width="665"] Lille detalje med farver og bogstaver, som illustrerer hvilken typer opskrift der er tale om.[/caption]

Billeder

Bogen er fyldt med lyse og appetitlige billeder. Uden at jeg har talt dem alle, så virker det til at samtlige billeder er nogle som har forbindelse med de opskrifter du finder i bogen.

[caption id="attachment_54900" align="alignnone" width="665"] Bagt blomkål. Undervurderet...[/caption]

Som sagt er billederne meget lyse, men de er også varierende i vinkel og underlag og baggrund, og det kan jeg godt lide. Alt i alt så er der ikke nogle billeder man tænker er malplacerede eller ikke hører til.

[caption id="attachment_54901" align="alignnone" width="665"] Dette billede burde gøre alle sultne.[/caption]

Dommen

Selvom bogen her kom på gaden i slutningen af januar, så er den stadig højaktuel, og med et tema som enkelthed, så går sådan en kogebog her aldrig af mode. Enkelthed er jo altid noget man kan genbesøge og samle inspiration til sin madlavning.

Vi ender på 4 ud af 6 gastromænder. Bogen er helt klart over middel, men jeg kan ikke helt komme uden om at jeg synes opskrifterne er lidt kluntet opsat. Det er svært at danne sig et overblik uden at skulle læse tingene grundigt igennem.

Opskrifterne er dog gode, varierende og ikke mindst inspirerende - hvilket jeg synes er vigtigt i en kogebog. Så er det det du søger, så læg gerne en ekstra gastromand til bedømmelsen (så vi rammer 5). Jeg søger dog mere, hungrer efter mere. Noget der inspirerer yderligere eller giver mig mere baggrundsviden. 130 opskrifter er selvfølgelig en sjat, men glem ikke at bogen sammenlagt er på 320 sider, og dermed kunne man måske godt have fyldt lidt mere ind.

Billederne er som sagt gode, men er ikke nok til at give topkarakter, når jeg føler der mangler noget på andre områder. Ikke desto mindre er jeg fan af konceptet, og vil klart anbefale bogen til folk der savner lidt enkelthed og inspiration til deres madlavning - for det er der masser af i denne bog.

[rating stars="4" product="Enkelt"]

 

Fakta:
Forfatter:  Yotam Ottolenghi
Fotograf: Jonathan Lovekin
Vejl. pris: 349,95 kr.
Sideantal: 320 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Indlægget Gastromand anmelder: Enkelt blev først udgivet på Gastromand.dk.

Her på Gastromand elsker vi bacon og betragter det til tider som et krydderi og et must-have i køleskabet.

[caption id="attachment_55140" align="alignnone" width="665"] Æg og bacon. To ingredienser som går hånd i hånd. "Æggebogen" kigger vi snart på.[/caption]

Nogle af de opskrifter, som hitter allermest på Gastromand, er da også med bacon. Her er blot et par eksempler:

• Bacon Explosion – ord er overflødige!
• Breakfast for Champions: Bacon ‘n’ Waffles
• En baconlovers dessert: Æg & Bacon is
• Fantastiske Flødekartofler med 2 slags ost og bacon
• Gastromand goes Tapas IV: Fyldte svampe med bacon

Øjeblikke af lykke

Bogen, vi skal kigge lidt i i dag, hedder Bacon - Øjeblikke af lykke, og personligt så bliver jeg da også lidt gladere, når jeg leger med bacon i min madlavning.

Jeg husker tydeligt første gang, min søn smagte et stykke sprødt bacon. Hans ansigtsudtryk gik nærmest fra overraskelse til syndig lykke - så der er noget om snakken.

[caption id="attachment_55132" align="alignnone" width="665"] Manden bag bogen er inkarneret baconnørd eller baconista, som han selv kalder det.[/caption]

Manden bag bogen hedder Allan Ømand Ungstrup, og han har erklæret sig som en ægte baconista. Ikke just et udtryk, jeg har hørt før - men det vokser på mig. I det hele taget er det en "voksen" bog vi har med at gøre her - 1,7 kg. vejer den.

Udseende og førstehåndsindtryk

Med sine 332 sider er det en lidt større fætter vi har at gøre med her. Illustrationen på forsiden (en gris) giver da også hurtigt en indblik i hvad bogens tema er ... BACON!

[caption id="attachment_55134" align="alignnone" width="665"] Der er forskel på grisebasser ...[/caption]

Selvom der er mange sider i bogen, så gemmer den kun på 65 opskrifter med bacon. Til gengæld virker det til, at bogen gemmer på en leksikonlignende mængde af baggrundsviden om netop bacon.

Opbygning, struktur og indhold

Indholdsfortegnelsen strækker sig over flere sider men er relativ overskuelig. Den første halvdel af bogen ser ud til at gemme på en masse nørdet viden med alt lige fra saltning og modning af bacon til viden omkring forskellige grise og information om racerne.

[caption id="attachment_55133" align="alignnone" width="665"] Rigtig mange forskellige afsnit i indholdsfortegnelsen.[/caption]

Går du lidt op i bacon, så går du ikke forgæves her. En del af den baggrundsviden, som man finder, er også flankeret af informative illustrationer, som meget enkelt assisterer teksten.

Bladrer man om til selve opskrifterne, så består de af nogle grundopskrifter og herefter er de inddelt i: Morgenmad, snacks/små retter (pintxos), sandwich, grill, hovedretter og dessert - og ja... alt sammen med bacon!!!

[caption id="attachment_55137" align="alignnone" width="665"] Jaaaa taaaak ...[/caption]

Opbygningen på opskrifterne er i sig selv fin nok, og udover den obligatoriske information som ingredienser og tilberedning, så er der også små tips til opskrifterne, hvilket jeg godt kan lide. Opskrifterne er også hjulpet godt på vej af billeder.

Billeder

Kigger vi på billederne i bogen, så veksler de lidt mellem illustrationer, temabilleder og billeder til opskrifterne. Alle sammen er rigtig appetitligt taget og det giver ganske fint mening hvor de er indsat.

Vinkler, underlag og stilen i billederne afveksler ikke helt vildt, men dog tilpas nok til, at man som læser får en smule variation.

Dommen

Med sine kun 65 opskrifter kan bogen ikke kun sælge sig på inspiration til nye retter. Til gengæld er der en utrolig nørdet viden og information gemt i de resterende sider, som det kan være svært at opdrive andre steder, og det er lige netop det, som kompenserer for de få (men gode) opskrifter.

[caption id="attachment_55138" align="alignnone" width="665"] Ahrmen, det' jo ægte kærlighed på en tallerken ...[/caption]

Selvom der på papiret ikke er så mange opskrifter i bogen, så føles det egentlig ikke sådan, når man læser den, da den også bidrager til en masse tanker og idéer til projekter, man selv kan kaste sig ud i.

Billeder og illustrationer er enkle og æstetiske og showcaser råvaren smukt.

Vi ender på 5 ud af 6 gastromænd for den store hyldest til "naturens eget krydderi". I sandhed en bog, der bør stå på enhver Gastromands hylde. Prisen på bogen er også faldet lidt siden dens udgivelse, så den nu er tættere på 200 kr. end 300 kr., og det gør den kun endnu mere attraktiv.

 

[rating stars="5" product="Bacon øjeblikke af lykke"]

 

Fakta:
Forfatter:  Allan Ømand Ungstrup
Fotograf: Jesper Rais
Vejl. pris: 299 kr.
Sideantal: 332 sider
Forlag: Forlaget Baconista

Indlægget ANMELDELSE: Baconbibelen du har ventet på blev først udgivet på Gastromand.dk.

Hvis du
kender lidt til spansk vin, kender du formentlig også Ribera del Duero.
Distriktet ligger nogenlunde midtvejs mellem Madrid og den spanske nordkyst og
som i det nærliggende distrikt Rioja handler det om rødvin.

Ligesom i
Rioja laves vinen på tempranillo, men hvor man i Rioja ofte blander med en
smule garnacha, graciano eller mazuelo bruger man i Ribera del Duero i stedet
cabernet sauvignon, merlot og malbec.

Stilmæssigt
er vinene mere end, end de to regioner vil være ved, der er et ongoing battle
om at være Spaniens tempranillokonge, men forskellene på vinene er er mere op
til den enkelte vinmagers valg end og områdets traditioner end de er baseret på
terroir og vejrforhold.

Anyways, der
kommer masser af herlig rødvin fra Ribera del Duero og Gastromand fik mulighed
for at smage sig i gennem 30 forskellige gode vine fra området. Det udløste
følgende statistik:

• 1 vin fik 2 gastromænd
• 4 vine fik 3 gastromænd
• 14 vine fik 4 gastromænd
• 10 vine fik 5 gastromænd
• 2 vine fik 6 gastromænd

Vinene lå i
prisklassen 85kr. til 1000kr. +, så der var med rette forventninger til vinene
og de blev, som karaktererne antyder også opfyldt. Vinene fra Ribera har
lagringspotentiale og testens ældste vine fra 2009 var på ingen måde
alderssvækkede.

Så hvis du er til krydrede, kraftige vine, der stadigt er saftige og drikkevenlige, så er Ribera del Duero ikke et dårligt sted at lede. Du kan jo starte med at kigge i vores test.

[divider]Ribera Del Duero[/divider]

Jaros 2017, Viñas del Jaro 

Pris: 149,-

Forhandler: Juuls

Næse, der er voldsomt smurt ind i fad, der ikke levner plads til andet.  Munden er stram af tannin fra både drue og fad og med lidt for markant. sødme.  Meget kommerciel stil.

[rating stars="2" product=" Jaros 2017, Viñas del Jaros "]

---

Abés Vendimia Seleccionada 2015

Pris: 99,-
v. 6 stk.

Forhandler: Vineristen

Lidt urent
trav i næsen, der ellers har fin kamferduft. Tør og elegant mund til den lette
side.

[rating stars="3" product=" Abés Vendimia Seleccionada 2015 "]

---

Montelaguna Seleccion 2015

Pris: 275,-

Forhandler: Vild med Vin

Stram, lidt
sprittet næse. Munden har let frugt og et lakridset udtryk. Overraskende let
vin, der savner en anelse kant.

[rating stars="3" product=" Montelaguna Seleccion 2015 "]

---

912 de Altitud 2018, Veganzones Bodegas

Pris: 86,-

Forhandler: www.madmedsol.dk

Næsen har
parfumeret bærduft, men også en lidt off, uren tone samt en pæn sjat træ.
Munden er krydret og tør med god struktur, om end alkoholen brænder lidt til
sidst.

[rating stars="3" product=" 912 de Altitud 2018, Veganzones Bodegas "]

---

Viyuela Aniversarion X 2013

Pris: 299,-

Forhandler: Winetraveller.dk

Næse med fin
duft af kærnemælk med lidt uren frugt. Munden har frisk syre og er elegant, men
klinger lidt hurtigt af.

[rating stars="3" product=" Viyuela Aniversarion X 2013 "]

---

Garmón 2016

Pris: 299,95

Forhandler: Theis Vine

Fin næse med
søde bær, lavendel og vanilje fra fad. Krydret og fyldig mund, der afslutter
tørt og tannisk. Flot vin, der gerne må ligge længere endnu.

[rating stars="4" product=" Garmón 2016 "]

---

Martin Berdugo Crianza 2015

Pris: 109,-

Forhandler: Høj Larsen Vinimport

Rustik og
krydret vin med smæk på fadet, men med frugt til nogenlunde at kapere det.
Kraftig fætter i næsten oldschool rioja-stil, om end det er Ribera. Hyggelig
vin.

[rating stars="4" product=" Martin Berdugo Crianza 2015 "]

---

Áster Crianza 2014

Pris: 149,-

Forhandler: Atomwine

Velduftende,
krydret og kraftig vin med et begyndende modent præg, der klæder den. Afslutter
tørt og bliver formentlig ikke meget bedre. Men den er også god nu.

[rating stars="4" product=" Áster Crianza 2014 "]

---

Lopez Cristóbal Crianza 2015

Pris: 120, - v. 6

Forhandler: Supervin.dk

Næse i
vanlig krydret og parfumeret stil. Munden er herligt juicy og drikkevenlig
inden tannin-biddet slår til. God
vin!

[rating stars="4" product=" Lopez Cristóbal Crianza 2015 "]

---

Conde D San Cristobal Reserva Especial 2015

Pris: 199,-

Forhandler: Winefriends

Næsten
fadfri næse, til gengæld for fed sort frugt og likørtoner. Munden er tæt, men
saftig med god syre og afrundede tanniner. 
Fin, harmonisk vin.

[rating stars="4" product=" Conde D San Cristobal Reserva Especial 2015 "]

---

Familia Comenge 2015

Pris: 158,-

Forhandler: nemlig.com

Afdæmpet
næse med søde bær og nylagt asfalt. Munden er tætstrikket med stramme tanniner,
afstemmende syre og fin balance.

[rating stars="4" product=" Familia Comenge 2015 "]

---

Convento Oreja Memoria 2014

Pris: 259, -

Forhandler: Dio Vino

Elegant og
let vin. Moden, lidt urtet næse og æterisk let mund, der tapetserer din
mundhule med tertiær velvære. Jæssir!

[rating stars="4" product=" Convento Oreja Memoria 2014 "]

---

Pradorey Gran Reserva 2009

Pris: 329,-

Forhandler: Holte Vinlager

Moden og
meget udviklet, herlig næse med tertiær duft af honning, røde bær og
fadvanilje. Munden har stadig stramme og faste tanniner, medium fylde og en
let, tør finish. Fin gammel vin, der drikker nydeligt nu.

[rating stars="4" product=" Pradorey Gran Reserva 2009 "]

---

Finca el Otero ”Áster” 2014

Pris: 349,-

Forhandler: Atomwine

Indbydende
og floral næse med duft af brombær og ruskind. Blød mund med polerede tanniner
og fint syrebid. Nydelig vin.

[rating stars="4" product="Finca el Otero ”Áster” 2014"]

---

Matarromera Gran Reserva 2011

Pris: 749,-

Forhandler: Uhrskov Vine

Der er ikke
meget næse til at starte med. Munden er saftig med let tørre tanniner og et
nydeligt sursødt touch. Fin gammel vin, men for dyr.

[rating stars="4" product=" Matarromera Gran Reserva 2011 "]

---

Valduero Reserva Premium 2010

Pris: 498,-

Forhandler: Korsør Vinimport

Frejdig og
fin næse med søde bær, ymer og vanilje fra fad. Saftig og harmonisk mund med
blide tanniner og let sødme i finalen.

[rating stars="4" product=" Valduero Reserva Premium 2010 "]

---

Bardos Suprema 2013

Pris: ...

Forhandler: Husted Vin

Næsen er
præget af masser af fad, modne frugt og et pift af stegte svampe. Munden er
velstruktureret med tydelige tanniner fra både fad og drue. Powerful, tæt og
intens vin. Giv gerne lidt luft på karaffel.

[rating stars="4" product=" Bardos Suprema 2013 "]

---

Valdaya 2016

Pris: 325,-

Forhandler: vinslottet.dk

Næsen
starter reduktivt ud og kræver en god slyngtur. Munden er læskende og elegant
med saftig syre, blide tanniner og krydret finish.

[rating stars="4" product=" Valdaya 2016 "]

---

Buró de Peñalosa Reserva 2014

Pris: 140,-

Forhandler: Bundgård Vin

Tæt og lidt
reduktiv næse med finsk lakrids. Blød og koncentreret mund med blid sødme,
levende syre og flot balance.

[rating stars="5" product=" Buró de Peñalosa Reserva 2014 "]

---

Pinna Fidelis Reserva 2014 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 229,-

Forhandler: Wine ’n Fun

Halløj!
Moden, velduftende og krydret næse, blid mund med ditto tanniner, masser af
karakter og drikkeglæde. Alt hvad du ønsker af en spansk vin med lidt alder.
#fan

[rating stars="5" product=" Pinna Fidelis Reserva 2014 "]

---

Tr3smano TM 2016

Pris: 999,-

Forhandler:
Hertels

Flot,
indbydende og sexet næse af modne bær og fad. Munden er cremet og glat med
fintkornede tanniner og saftig finish. Koncentreret, men fløjlsblød pleaser.

[rating stars="5" product=" Tr3smano TM 2016 "]

---

El Lagar de Isilla ”Paraje Valdecueva” 2015

Pris: 350,-

Forhandler: Dansk Vinhandel

Dejlig næse
med moden frugt, florale noter og et pift af fad. Spændstig og harmonisk mund
med blidt tannisk bid, saftig syre og tør finish. Velbalanceret og yderst
letdrikkelig vin.

[rating stars="5" product=" El Lagar de Isilla ”Paraje Valdecueva” 2015 "]

---

Corimbo I 2014

Pris: 375,-
(for årgang 2013)

Forhandler: Philipson Wine

Fint
parfumeret næse med modne træk. Stram og velbalanceret mund med letsleben
tannin og flot syrebid.

Glimrende.

[rating stars="5" product=" Corimbo I 2014 "]

---

Figuero Reserva 2015

Pris: 350,-

Forhandler: Vinmonopolet

Næse med
modne brombær og florale pift. Skøn, kraftig mund med blid syre og rigelige,
men afrundede tanniner. Drikker fint nu, men kan snildt gemmes

[rating stars="5" product=" Figuero Reserva 2015 "]

---

Dominio de Atauta 2016

Pris: 350,-

Forhandler: Erik Sørensen Vin

Lidt lukket næse med pift af røde bær og ymer. Munden er juicy med næsten tyg-bare tanniner og sart syrebid. Flot og alt for ung vin, der skal have masser af luft eller gemmes 2-3 år.

[rating stars="5" product=" Dominio de Atauta 2016 "]

---

Vina Pedrosa Reserva 2015

Pris: 459, -

Forhandler: Laudrup Vin

Sursød og
herlig næse, der oser af kokos fra amerikansk eg på en oldschool rioja-ish
måde. Munden er fyldig og tør som gammel bordeaux og det hele er lidt
nostalgisk. Men vellavet og yderst velsmagende.

[rating stars="5" product=" Vina Pedrosa Reserva 2015 "]

---

Vizcarra Torralvo 2016

Pris: ca.
260,-

Forhandler:
Ki-Ma Import

Krydret og
spændende næse med røde bær, kamfer og peber. Tæt, fyldig og møgbehagelig mund.
Meget drikkevenlig vin i krydret, intens stil.

[rating stars="5" product=" Vizcarra Torralvo 2016 "]

---

Trienna de Portia 2014

Pris: ca.
400

Forhandler: vildmedvin.dk

Flot, dyb
næse med mørk frugt, moskus og anis. Silkeblød og forførende, cremet mund, der
afslutter krydret med lidt ru tanniner. Meget flot vin.

[rating stars="5" product=" Trienna de Portia 2014 "]

---

Gran Callejo Gran Reserva 2012 [TESTVINDER]

Pris: 395,-
(for årgang 2010)

Forhandler: Lorentsen’s Vinforsyning

Krydret næse
af røde bær, fadvanilje og cedertræ. Munden er saftig og levende med god fylde
og tør finish. Perfekt moden vin, måske stadig på vej opad?

[rating stars="6" product=" Gran Callejo Gran Reserva 2012 "]

---

Arzuaga Gran Reserva 2009 [TESTVINDER]

Pris: 675,- v. 3 (795,-)

Forhandler: Jysk Vin

Smuk, gammel
næse med syltede bær og cigarkassetræ. Munden er en symfoni af læder, sødme,
blid syre og fin harmoni. Flot gammel vin, der drikker perfekt nu.

[rating stars="6" product=" Arzuaga Gran Reserva 2009 "]

Indlægget Mere end 30 vine smagt: Den store Ribera del Duero test blev først udgivet på Gastromand.dk.

Jeg ved ikke om du genkender overskriften, men det er en gammel scifi bog skrevet af Michael Chricton. Den handler om en organisme fra rummet, der truer med at udrydde hele jordens befolkning. Corona, anyone? Nå, men her på Vin uden Pis tager vi ikke sorgerne på forskud og regner med, at der er læsere til de kommende anmeldelser et stykke tid endnu.

Men der er selvfølgelig en vis pointe med overskriften. Nemlig den, at vi også som vindrikkere er vanemennesker. Og når først vi er blevet glade for  nogle bestemte vine, har vi tendens til at købe dem igen og igen. Det er der egentligt heller ikke noget galt med, men hvis vi kun drikker de samme vine igen og igen, afskærer vi jo os selv fra en masse. Jeg støder stadig på folk, der i vrede over atomprøvesprængninger i 90’erne, har valgt Frankrig fra, og læsere har også skrevet, at jeg må huske at skrive hvilket land vinen er fra, for “de drikker ikke spansk vin”. 

Men man skal sgu være nysgerrig. På vin, på mad, på rejser. Øge sine horisonter og glemme sin konformitet. Prøve noget nyt.

Så vi nupper et tema, hvor vinene sætter fokus på det ukendte. Det kan være druer, du aldrig har hørt om eller vinområder, du sjældent støder på. Vi skal have gang i rariteterne, og det har vi bestemt også fået.

Du får bl.a. fornøjelsen af at møde nye spændende druer som vespaiolo fra Veneto og en iberisk drue ved navn godello. Du skal smage vin fra både Mallorca og Næsby Strand og sørme, om du ikke også stifte bekendtskab med sød rødvin fra Ungarn, lavet på blaufränkisch.

Således må vi sige leverandørerne lever op tll idéen om at hive os rundt i den ukendte manege.

Det er tid til at prøve noget fremmed, så lad os se, hvad der venter os.

[divider]Fokus på det ukendte[/divider]

Næsby Strand Solaris Off Dry 2018

Pris: 140,- v. 6

Forhandler: Noer&Kofod

Skarp og spændende næse med grapefrugtskal, melon og en lidt "kalket” note. Munden har mere fylde end næsen antyder, let cremet og med en lidt hård syre. 

[rating stars="3" product=" Næsby Strand Solaris Off Dry 2018 "]

---

Godeval Godello

Pris: 119,- v.6 (normalpris 139,-)

Forhandler: Jysk Vin

Fin og indbydende næse med æble, kiwi og hø. God, struktureret mund med vinøst punch, saftig og læskende.

[rating stars="4" product=" Godeval Godello "]

---

Soarda Vespaiolo 2018

Pris: 139,- (normalpris 159,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Næsen starter lidt cheesy og nok er det ukendt, men lad det lige dampe af. Så kommer der nærmest nåletræ og lime. Munden er rank, mineralsk og superjuicy. Flot vin, den olfaktorisk udfordrende start til trods.

[rating stars="4" product=" Soarda Vespaiolo 2018 "]

---

Albino Piona Custoza Bianco 2017

Pris: 120,- v. 12

Forhandler: Noer&Kofod

Et italiensk blend af ukendte druer, både røde og hvide. Dufter af våde strandsiden og “nymalet” og det er venligt ment, jeg kan lide den næse. Slank og saftig mund og yderst letdrikkelig. 

[rating stars="5" product=" Albino Piona Custoza Bianco 2017 "]

---

Bor Forràs Hajós-Baja Blaufränkisch 2017

Pris: 105,- v. 6 

Forhandler: Noer&Kofod 

Funky næse med ribs og skovbund. Let og lys mund med overraskende sødme. Ret spændende og sjov vin, omend mere venlig end god.

[rating stars="3" product=" Bor Forràs Hajós-Baja Blaufränkisch 2017 "]

---

Ademán Carabizal 2018 [BEDST I TEST]

Pris: 179,-

Forhandler: Propperiet

Total charmenæse af kaffebønner og søde solbær. Tætvævet mund med blide tanniner og mmundvandsdrivende saftighed. Well done.

[rating stars="5" product=" Ademán Carabizal 2018 "]

---

Gallet Can Majoral 2017

Pris: 199,- (normalpris 249,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt 

Det dufter af Rhône, men er fra Mallorca. Den oser af urter og modne bær. Det smager af juicy syrah og pissegodt. Men det er lavet på druen gallet. Anyways, det er en herlig vin.

[rating stars="5" product=" Gallet Can Majoral 2017 "]

---

Genista 2016 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 120,- v. 6 (normalpris 135,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter af kirsebær, sorte oliven og nyskåret træ. Fremragende, elegant mund med lethed og saftighed i front inden det slutter krydret med et tannisk haps. Og så er det lavet af danske Peter Vinding-Diers på Sicilien. Genistreg.

[rating stars="5" product="Genista 2016"]

Indlægget VIN UDEN PIS: Truslen fra det ukendte blev først udgivet på Gastromand.dk.